Artikelindeks

Mere om min tid som FN soldat på Cypern

Som nævnt har jeg været FN-soldat på Cypern i 1966 - fra 1. maj til 1. nov. på Dancon V (således 5. hold af 6 måneder).  En kæmpe oplevelse for en knægt på 20 år. Det omfattede også en orlov til Beirut. Denne oplevelse vil jeg gerne give videre gennem mine billeder.
 
Først var vi i "træningslejr" i Jægerspris - ganske enkelt "røv og nøgler" - helt uden værdi og skide koldt var det frem til afrejsedag. Her fik vi vores vaccinationer og det var altid op til weekend-orlov. Enkelte "stik" var ganske heftige og var svære at komme over - øm og utilpas hele weekenden derpå.
 

Cypern, som er en tidligere engelsk koloni, blev til en selvstændig republik i 1960 under præsident ærkebiskop Makarios, men da et græsk kupforsøg udviklede sig til voldelige kampe mellem de to grupper, måtte den tidligere kolonimagt Storbritannien i 1963 træde ind og finde frem til en løsning, som blev en linje gennem hovedstaden Nicosia, der blev anset som en 'neutral zone'.

I 1964 blev bevogtningen overdraget til en FN fredsbevarende styrke på ca. 1.000 sodater - bl.a. fra de 4 nordiske lande og Canada - som fik ansvaret for "den grønne linje" og "ude" på øen, hvor f.eks. landbrugsjorde kom til at ligge på den "forkerte" side og som før 1960 ikke havde voldt problemer. Så skulle en græker over til sin jord i tyrkisk område, blev der sendt en FN patrulje med som bevogtning og selvfølgeligt også omvendt.

(Cirka 10 år efter fik Tyrkiet dog altså fut i fødderne og invaderede Cypern nord fra, hvilket har betydet, at linjen gennem Nicosia i dag har skåret hele øen over og delt den i to med lufthavnen efterladt lige i midten af det hele.) 

Jeg var først udtaget til A-kompagniet med patrulje på den "grønne linje" svarende til en vej/gade i et dansk villakvarter med grækere på den ene side og tyrkere på den anden side. Afstand til den ene side omkring 20 meter og tilsvarende ca. til den anden side. Således ret tæt på og jeg må da også sige - fra næsten bare at have boet i Drengsted - at det virkede ret voldsomt på mig. Det blev nu heller ikke bedre af, at vi på den 1. vagt blev "vist" rundt af en af de garvede, som skulle hjemsendes. I mit tilfælde noget af en bandit. Vi startede denne patrulje en aften. Pludseligt lød det som om en sten ramte et tag på den ene side og kort efter også på den anden side. Det skal lige siges, at jeg gik forrest. I løbet af et øjeblik var der et helvedes spektakel. Folk råbte og skreg på hinanden fra hver side i den tro, at det var modparten, som havde forårsaget spektaklet. Men så opdagede jeg, at makkerens lommer var ret "tunge" - mere eller mindre fyldt med sten - alt sammen bare for at gøre mig forskrækket. Det lykkedes for ham. I begge ender af gaden - vel en strækning på 500 m, var det en post bygget op med sandsække og overdækket med rustne blikplader. Steder, hvor man kunne søge beskyttelse, hvis alt blev for voldsomt. Her holdt jeg til ret mange timer, for modigt var jeg ikke.
 
"Min" deling var indkvarteret i denne villa i græsk område midt i Nikosia, som FN havde sat sig på. Meget muligt et tidligere tyrkisk hjem. Der var indlagt vand, men dog kun koldt. Jeg havde problemer med myg og fik ganske mange stik, som nærmest voksede til store buler - navnlig på armene. En aften, hvor jeg tog en "kold tyrker" i badet, følte jeg voldsomt varme i den ene arm og opdagede først nu en sort streg op ad armen. Havde godt nok hørt om blodforgiftning, men aldrig symptomerne. Jeg viste mit problem til nogle af mine kammerater i villaen. De mente nok det kunne være ret farligt og stregen var da ca. 5 cm fra armhulen. De syntes jeg skulle vise det til vagthavende officer. Han mente, at det godt kunne vente til i morgenen efter. Jeg skulle jo på nattevagt og kunne således ikke bare undværes. Det fortalte jeg så mine kammerater, og hurtigt blev vi enige om, at det ikke duede at vente. Så det endte med, at vi "stjal" en jeep og på denne måde blev jeg bragt på infirmeriet uden om ledelsen. Umiddelbart fortrød jeg det lidt, for her stod der jo nogle soldater, som havde fået en kort uddannelse i bl.a. at sprøjte/injicere. Men da lægen fortalte mig, at hvis jeg ikke var kommet, var jeg kommet hjem i en kiste. Så alvorligt var det altså.
 
Jeg var indlagt i flere dage og blev egentligt min store redning for at få en lang bedre tjeneste. Pludseligt kunne sådan en "pjok" ikke bruges på den "Grønne linje" og rigtig mange tak for det. Jeg blev i stedet sendt ud i "ørkenen", hvor der var et mindre kompagni, som skulle skærme grækerne mod en større tyrkisk forlægning af soldater - omkring 700 stk., selvfølgeligt i det tyrkiske område/landsby, som med en afstand af et par hundrede meter grænsede op til en lidt større græsk landsby.
 
Belægningen var i byen LOUROUJINA hvor opgaven bestod af vagt i lejren og om området - "bjerget med den græske kirke" og patruljekørsel i et større område for at beskytte græske landmænd, som havde marker i tyrkisk område og af græske landsbyer i tyrkisk område. Pudsigt nok var der ikke noget af det modsatte, men det tænkte vi nu ikke ret meget over. Der var dog enkelte tyrkiske landsbyer i området, som var ret isolerede og bevogtet af ind imellem nogle underlige typer, som i enkelte situationer egentligt opstrådte ret farligt med deres våben.
 
Under fortsat redigering.....