Hans Adolf Brorson 1694-1764

hans-adolph-brorson

En af Danmarks største og mest kendte salmedigtere Hans Adolf Brorson (1694-1764) stammede faktisk oprindelig fra Drengsted.

Hans oldefar Peder Pedersen (1580-1646) var bonde i Drengsted, og hans søn, Broder Pedersen (1620-1685), var ligeledes født i Drengsted. Broder Pedersen, blev senere sognepræst i Randerup sogn, der kun ligger ca. 7 km vest for Drengsted.

Præsteembedet blev overtaget af Hans Adolf Brorsons far, Broder Brodersen (1662-1704), og her  blev Hans Adolf Brorson født i 1694 og voksede op. Han havde 2 brødre, Broder Brorson og Nicolai Brorson, der begge var præster.

Da Hans Adolf var 10 år gammel, døde faderen, og moderen giftede sig med Holbek, der var familiens huslærer og faderens efterfølger i embedet.

De tre brødre fulgtes ad fra folkeskolen til latinskolen i Ribe og videre til Københavns Universitet, hvor de alle tre læste teologi. Ud over teologi studerede Hans Adolf også sprog, filosofi og historie. Dette skulle vise sig at være en lidt for stor mundfuld for ham, og han kunne ikke gøre sine studier færdige - i modsætning til sine to brødre. Han måtte tage skuffet tilbage til Jylland og begyndte at arbejde som huslærer i Løgumkloster, hvor han underviste sin fætter Johan og sin kusine Katrine. I denne periode stiftede Hans Adolf bekendtskab med en ny religiøs strømning, pietismen, som lagde vægt på fromhed og levende, personlig tro . Pietismen kom fra Tyskland og spredte sig til hele Danmark i løbet af første halvdel af 1700-tallet.

Fra huslærer til biskop

Hans Adolf Brorson var huslærer indtil 1722, hvor han blev forlovet med sin kusine Katrine. Samme år vendte han tilbage til København for at gøre sine studier færdige. Denne gang gennemførte han og kunne vende hjem som teolog. Kort tid efter han var vendt hjem, døde stedfaderen, og Hans Adolf Brorson blev den nye præst i Randerup sogn.

Senere blev han præst i Tønder, hvor han blandt andet skrev det første Tønderhæfte ”Nogle Jule Psalmer”, der udkom i 1732.

Herefter udgav han en lang række andre digte og salmer, hvoraf en af de mest kendte er ”Den yndigste Rose er funden”, som spilles dagligt af Ribe Domkirkes klokkespil.

Hans digtning var tydeligt præget af pietismen og handlede om at finde Jesus gennem omvendelse og frelse ved at tage stilling til religionen, mens man lever, for i døden er det for sent.

Hans Adolf Brorson blev i 1736 udnævnt til biskop ved Ribe Domkirke, hvor han arbejde indtil sin død i 1764. Han fik 13 børn med sin hustru Catharina Steenbeck Clausen, der iøvrigt var han kusine og som han blev gift med i 1722, da han var 28 år og hun var 16. De fik 13 børn sammen, 10 sønner og 3 døtre, men 3 af sønnerne og en datter døde som små. Catharina døde d. 9.juni 1741 i Ribe kun 35 år gammel. Hans Adolph Brorson giftede sig igen med Johanne Christine Riese, som han også fik børn med. På trods af det mørke sind, forstod han at prædike. Han kunne tale, så tårerne trillede, og kirken var altid fyldt under hans gudstjenester. Han var efter sigende så populær, at folk ofte måtte sidde på gulvet for at få en plads.

Gennem hele sit liv var Brorson præget af et tungt sind og led af voldsomme depressioner. Ofte var han så tynget, at han måtte blive i sengen i længere tid ad gangen. Han havde et skrøbeligt helbred både fysisk og psykisk. Som så mange andre i hans tid, oplevede Hans at dødeligheden dengang var meget større end i dag. Han mistede både børn og andre tætte familiemedlemmer. Hans hustru Katrine døde i barselssengen med deres trettende barn. Dette påvirkede ham meget.
 

Blandt de mest kendte salmer er bla. "Op al den ting Gud har gjort",  "Den yndigste rose er funden" og "Mit hjerte altid vanker".

Men altså det hele startede i Drengsted!
Kilder:
L. J. Koch: Salmedigteren Brorson, 1931.
A. D. Jørgensen: Hans Adolf Brorson, 1887.
Torben Bramming: Fire store ripensere, 250 års national identitet i en vanddråbe, 2008.