Udskriv

 Den 10-1-2015 modtog jeg denne mail:

"Hej
Ved det sidste møde i Døstrup historiske arkiv kom min broder ved et tilfælde til at sidde ved siden af Jens Petersen Bech. Jens oplyste om din hjemmeside og fortalte hvad den indeholdt.Ved gennemgang af Jens's slægtsbog kan jeg se, at den sidste del er skræddersyet efter den eller de sidste generationer. Efter min mor, født Gudrun K. Beck har jeg arvet hendes bog, som jeg vedhæfter en kopi af. Måske kan du bruge oplysningerne til din hjemmeside. Endvidere kan jeg oplyse, at jeg i December afleverede 3 ringbind til Lis Schulz. Ringbindene indeholdt dokumenter og breve relateret til Matrikel nr. 3 i Drengsted. Det ældste af dokumenterne stammer fra 1690. Du kan måske få en kopi af hendes scannede kopi. Jeg kan oplyse at købmanden var min morbroder Hans Jensen Beck.
M.V.H.
Egon Marcussen"
 
Mailen var vedhæftet en kopi af deres slægtshistorie. 
 

Der er tale om en ret interessant slægthistorie, som går helt tilbage til 1551. Familien var hjemmehørende i Lovrup. Ca. midt i 1800-tallet flyttede den ene af 7 børn til Drengsted. Det var Hans Jensen Bech, f. 11-9-1812 i Lovrup, som blev gift med Gunder Kjerstine Hansdatter, efter køb af landbrugsejendommen Krogen 10 (noget som jeg indtil videre bare tror).

De fik også "et hav af unger - bl.a.sønnerne Jens Petersen Bech, 18-8-1853 i Drengsted, d. 26-4-1949 s.st., og Martin Christian Bech, f. 13-09-1855 i Drengsted, d. 5-4-1931 s.st, som denne slægtshistorie vedrører

Jens Petersen Bech overtog fødehjemmet.

Martin Christian Beck blev gift med Marie Kirstine Jensen, f. 22-9-1862 i Tarp/Billum sg., d. 29-3-1906 i Lovrup. De overtog herefter en mindre ejendom i Lovrup, som de solgt i 1908 og drev herefter købmandsforretning i Drengsted indtil 1928, hvor sønnen Hans Jensen Bech tog over.

Det blev også til "et lille hav af unger" - 4 i alt - b l.a. Egons mor Gudrun Kirstine Marie Beck, f. 14-10-1901 i Lovrup, 

Til god forståelse skal lige anføres, at Martin Christian Beck blev døbt Bech, men ifølge Egon havde hans mor besluttet at ændre stavemåden til "ck",, da hun havde fundet "ch" for tysk. Så derfor Beck.

 
 
DMC Firewall is a Joomla Security extension!