Indledning under redigering
Her den 5. okt. 2020 var jeg lige forbi Martin Bech, købmandssønnen fra Drengsted, i Varde, hvor han har boet hele sit voksenliv og er nu 78 år.
Et ganske interessant møde, da jeg ikke har været sammen med ham siden 1963 - så regn lige på det. Han har ingen computer og har aldrig haft det. Han undrede sig lidt over interessen for hans familie, men forklaret - så var der ingen problemer. Han havde en slægtmappe, som hans far havde sørget for og den lånte jeg med hjem samt flere fotos af de unge i Drengsted.
Der findes b.a. dette postkort af købmandsforretningen i Drengsted, fra måske omkring 1900-tallet, hvorefter indehaver er angivet som "M Gandery", men så slutter det også her, som er 05-11-2020
Men så helt tilfældigt - den 30.12.23 blev fundet lidt flere opysninger i eget arkiv - se fanen Ganderup.
Billedet nedenfor vel også fra samme tid.
Som jeg husker købmandsbutikken.
Ganderup
Frustreret over ikke i lang tid at kunne finde oplysninger om navnet "Gandery" gik til sidst ud over mit "ARKIV", som er voldsomt stort - ca. 45 GB - over flere dage. Det endte med det første spor fundet under gennemgang af " Navneregister over grundejere i Drengsted efter 1864 til 1920", på side 15. (Klippet nedenfor). Navneregistret var allerede slået op under fanen "Byhistorier".
Navnet tydet til: Ganderup, Ana Mathilde, født Madsen, ehefrau/kone i Drengsted.
Herefter var det så bare - ja bare, at gennemsøge folketællinger med start 1921 i nærliggende byer. Og heldet var der, da familien Ganderup fremgik af FT i Mjolden jf. nedenfor.
Det fremgår af FT, at Ana Mathilde Ganderup, f. Madsen, 14.01.1869 i Sølsted, var gift med Mads Ganderup, f. 07.10.1878 i Hoirup
Og videre, at der skam også ses en 9 årige pige - Agnete Ganderup, f. Berndt 08.08.1912 i Gasse. Hun er anført som datter og utvivlsomt adopteret.
Ved søgning i kirkebogen for Skærbæk kirke blev Agnetes dåb fundet, jf. klippet nedenfor.
Denne søgning viser videre at Agnete Warmings mor var tjenestepige Helene Berndt i Østergasse, og vidne til dåben var bl.a. fru Ana Warming, som ender med at blive hendes mor. Utvivlsomt aftalt adoption før fødslen, idet barnet Agnete allerede ved dåb har fået et nyt efternavn Warming mod hendes mors efternavn Berndt.
Herefter gik så jagten på flere oplysninger, men lige meget hvilket register jeg søgte på, endte det forgæves. Der findes flere med efternavnet "Ganderup" - formentlig noget familie i et omfang.
Petersen
Hvornår Ganderup afhændede købmansbutikken, men det været sket før 1921, da familien efter FT blev registreret til boende i Mjolden (ca. en afstand af 9 km). Mon det så ikke var til Carl Jørgen Marius Petersen, f. 03-09-1880 i ?, der blev gift d. 14-05-1904 med Caroline Eriksen, f. 23-20-1877 i Nr. Sejerslev.
Men lykken stod ikke det unge ægtepar bi, for Carl Jørgen Marius Petersen, afgik ved døden i en alder af bare 24 år d. 26-02-1905, og efterlod sig også datteren Engeline, som blev født året før - den 03-07-1904.
Forretningen blev form. omkring 1908 overdraget til købmand Martin Christian Beck, da afhændede sin ejemdom i Lovrup.
Så det må formodes, at enken Caroline Petersen, f. Eriksen, har drevet forretningen frem til overdragelsen - måske godt hjulpet af landsbyens kommuneforstander - min morfar Andreas Niels Theodor Nørregaard, da hun indgik sit 2. ægteskab med ham d. 08-03-1904. (Se evt. mere her)
Bech
Har en lidt løs fortælling om, at Martin Christian Beck, gift med Kirstine Marie Jensen, f. 22-09-1862 i Tarp/Billum sg., d. 29-03-1906 i Lovrup, overtog en mindre ejendom i Lovrup, som de solgte i 1908, og købte herefter købmandsforretningen i Drengsted, som de drev frem til 1928, hvor sønnen Hans Jensen Bech, f. 13-10-1897 i Lovrup, tog over.
Sønnen Hans Jensen Bech blev gift d. 9. juni 1935 i Løgumkloster kirke med Marie Christine Bech, f. Sørensen. De fik sammen sønnen Martin Christian Bech, som blev konfirmeret 1957 i Døstrup kirke, og som har boet i Var
de gennem mange år.
Hans Jensen Bech afgik pludselig ved døren d. 27.05.1953. Sønnen Martin Christian Bech fortalte ved vores møde, at han var i skole på det tidspunkt. De kunne høre en ambulance køre forbi skolen med fuld udrykning længere ned mod byen og tilbage et stykke tid efter på samme måde. Timen blev afbrugt for at give eleverne oplevelsen af at opleve en ambulance med fuld udrykning. Måske var det mere fordi, at lærer Andersen selv var særdeles nysgerrig.
Martin var tydeligt fortsat præget af denne oplevelse med bemærkning om, at "det var min far de hentede" og det fik han først at vide, da han kom hjem fra skole.