En lidt trist historie om familien Okholm

Artikelindeks

 

okholm flensborg avis selvmord

 

Og gennem kirkebogen kunne hun identificeres som: Johanne Christine Okholm, f. Thychen. Hun blev 65 år og ikke 70 som anført i artiklen. Hun ar datter af Hans Thychsen og Mette Marie, f. Hartvigsen, i Uphusum, Braderup, Sydschlesvig - ca. 20 km syd for Tønder.

okholm johanne kirkebogen

og ægtefælle var efter kirkebogen: arbejdsmand Christian Andersen Okholm, søn af Andreas Petersen Okholm og hustru Gunder, f. Holm i Vester Terp, Nr. Løgum sg. - tæt på Drengsted. Han blev 59 år.

 

okholm christian andersen

Kilde: "Den Store Krig 1914-1918".

 


I kirkebogen fundet fællesbørn jf. nedenfor:

Anne Marie Okholm, f. 27-6-1882 i Drengsted. Faddere: Margrehte Wolfsborg, Hanne Marie Petersen, Bothilde Jacobsen, Andreas Andersen - alle Drengsted

 

Nis Christian Okholm. f. 20-11-1884 i Drengsted. Faddere: Hans Peter Petersen, Anders Christensen Jacobsen, Hans Schmidt, - alle Drengsted.

 Konfirmeret i Døstrup kirke 1899.

okholm nis gravsten

 

Døde på Tønder sygehus.
Var ugift og arbejdsmand.

Boede ved sin død på De gamles hjem i Døstrup. 

 

 

 

 

 

 

 

Gunder Marie Okholm, f. 18-12-1886 i Drengsted. Faddere: Agathe Johanne Skyttergaard, Anne Kjerstine Jacobsen, Hans Hansen Schmidt, Andreas Petersen Hansen - alle Drengsted.

 okholm gunder marie 18 12 1886

 

Cathrine Marie Okholm, f. 13-9-1889 i Drengsted. Faddere: Anne Skak, Hedvig Jepsen, Pethrea Jørgine Andersen, Peter Lorentsen Petersen og Hans Peter Jacobsen - alle Drengsted.

okholm cathrine marie 13 9 1889

 


 

 

 

Og så lige et barnebarn:

Johanne Cathrine Okholm, f. 31-5-1909 i Drengsted, datter af Cathrine Marie Okholm. Faddere: Johanne Cathrine Okholm, Caroline Elisabeth Petersen - alle Drengsted - + flere

okholm johanne cathrine 31 5 1909

 

 

 


 

Har i dag 03-12-2017 19:33

Andreas Jacobsen
"Hej Tedo
Det er længe siden, jeg sidst besøgte din hjemmeside. Men det skete så igår. Det er så alligevel ikke så længe siden.
Jeg er glad for at læse, at du arbejder ihærdigt videre med at fortælle og udbygge kendskabet til Drengsted’s historie.
Men historien bliver aldrig skrevet færdig. Jo mere og dybere man graver, jo mere stof finder man og jo mere ukendt stof ved man, der ligger “derude” eller “dernede”.
Den 25. november var jeg i øvrigt til møde i den lokalhistoriske forening i Døstrup. Her fortalte geograf Hans Jacob Rank om Forballum på baggrund af bogudgivelsen samme dag.
Jeg har fundet lidt flere oplysninger om den afdøde enke.
Af Døstrup Kirkebog fremgår det i 5. kolonne, at hun var enke efter Inderste Christen Andersen Ockholm i Drengsted 
og at hun var ægtefødt datter af Inderste Hans Tüchsen og Mettemarie, født Hartwigsen, i Uphusum i Braderup Sogn.
Hendes mand, Christen Andersen Ockholm, der døde  i 1899, var søn af Kaadner Andreas Petersen Ockholm og Hustru Gunder, født Holm, i Westerterp (ikke Vester Vedsted), ref. dødsregisteret i Døstrup Kirkebog og “Børneregisteret” for 1839-40 i Nørre Lygum Kirkebog,
 Opslag 187. som jeg vedhæfter.
Ved at grave videre kam man givetvis finde flere slægtshistoriske oplysninger om hende og hendes mand,  om deres beskæftigelse / tjenesteforhold og hvem de boede til leje hos.
Ved en senere lejlighed sender jeg flere oplysninger om stormfloden i 1634.
God Adventstid.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen
PS.
Sjovt at se billeder fra din drenge- og soldatertid.
Jeg troede ikke, at man som udsendt FN-soldat måtte fraternisere med civilbefolkningen."
 

 Kilde: Gydendal - Den Store Danske

Inderste

 

OPRINDELIG FORFATTER CBjø
SENESTE FORFATTER Redaktionen

inderste, (af glda. inneste, af mnty. insete, inste, af in 'i' og afledn. af sitten 'sidde, bo'), indsidder, tidligere på landet en lejer af hus eller lejlighed, evt. et værelse hos andre bønder. Ofte beboede indersten et hus på gårdens (husets) grund, mens indsidderen havde husrum på gården (huset), men begge havde normalt egen husholdning. Betegnelserne inderste og indsidder blev dog hyppigt brugt i flæng. I Christian 5.s Danske Lov fra 1683 blev det forbudt fæstere at huse inderster uden godsets tilladelse; bestemmelsen ophævedes i 1850. Inderster og indsiddere var landbosamfundets dårligst stillede; de omfattede aftægtsfolk, gamle og syge, enlige kvinder, gifte daglejere og de ringest stillede håndværkere, fx vævere.

Udtrykket inderste gik af brug i 1800-t.s anden halvdel, mens udtrykket indsidder i betydningen lejer forsvandt ca. 1900.