Om Kurt Strange Nielsen

Fotoet med lærer Kurt Strange Nielsen (søn af Erling Strange Nielsen, ejeren af Hancock Bryggerierne A/S i Skive) taget sammen med alle skolens elever samlet ved skolegården. Måske omkring 1957.

4

At vi alle i landsbyen kunne huske lærer Strange Nielsen, som vi kaldte ham, var nok også fordi, at cykelsmed Iver Ingvartsen etablerede et Thordal-depot og drev det gennem flere år med omkring 2 store leverancer om måneden til afsætning hos egnens købmænd og kroer, til fester mv. Men der var nu også godt gang i aftensalg om sommeren, hvor byen unge "hang" og indimellem blev der da drukket igennem. Men det var nu også ret billigt.I dag den 29-4-2014 havde jeg den store fornøjelse at "snakke" med Kurt Strange Nielsen i telefonen. Det var noget af en positiv oplevelse og jeg er sikker på, at vi her har med en person at gøre, som ikke på noget tidspunkt har "trådt et skridt tilbage". Han fortalte, at han hele livet har været lærer og nu 82 år travlt beskæftiget med sit "lille tilplantede brug" på 9 tdr. land i udkanten af Kgs.Tisted. Han havde i øjeblikket for travlt til at mødes, da han efter en lang dag med pasning af sit brug, var han så træt om aftenen, "at han lige havde kræfter nok til at slæbe sig hen til bænken og drikke 1-3 bajere" - selvfølgeligt Hancock fra Thordal bryggeriet i Skive, som har tilhørt hans familie - startet op at hans bedstefar omkring 1900 og siden overtaget af faderen og nu "lever" videre under et eller andet fint selskabsnavn.

Så for at finde frem til Strange Nielsen indledte jeg med kontakt til fabrikken Thordal i Skive for lige at forhøre om, hvorvidt man havde noget arkiv fra "den tid". Det var ikke tilfældet. Regnskabschefen kunne fortælle, at han havde et telefonnummer til Strange Nielsen, men ingen adresse. Nummeret blev brugt til indkaldelse til den årlige generalforsamling.

Så her til morgen forsøgte jeg at ringe op, men forgæves indtil jeg nogle timer senere blev ringet op af hans hustru - "a kúnn" -. Jeg fortalte om mit ærinde, og vi fik en lang varm snak med hende. Vi aftalte så, at jeg ringede tilbage, når jeg var færdig med min "tour de kort tour" på cyklen. Det var tydeligt, at der forelå interesse for at snakke gamle dage i Drengsted. Så jeg følte mig rigtig velkommen med mit ærinde. Skønt.

Så tilbage til indledningen, hvor Strange Nielsen kunne fortælle, at han var forundret over at være husket, fordi han kun var på skolen 2 måneder omkring 1957. Lønnen på 825,- kr mdl. var ikke så ringe endda og ca. et par hundrede over fast lærerløn. Skolefacilliterne huskede han var rigtig gode med ikke mindst med et rigtig flot sløjdlokale og endda også mulighed for køkkenskoleundervisning. Derimod var lærerboligen ikke ret interessant. Han var ikke uddannet lærer, men efter gymnasiet blev der opfordret til at søge vikaropgaver på grund af lærermangel. Det var noget, som gymnasiet styrede, og på den må havnede han meget tilfældigt i Drengsted. Det varede som nævnt kun 2 måneder, men grunden hertil fik vi ikke snakket om, men det kommer. Det var vist nok langt for langt ude på landet med en svær dialekt for en ung skibonit.

Videre fortalte han, at han straks var klar over, hvem jeg var, da han hustru havde refereret om min henvendelse. Han huskede, at min ældre bror hed Knud, og at jeg havde en lille søster, som begge også var elever hos ham. Videre huskede han min far Rikard Hansen, som da var formand for skolekommissionen. Han huskede, at min far blev omtalt, som ham der kom fra "det gamle land" - altså nord for kongeåen, som var den gamle dansk-tyske grænse i perioden 1864-1920.

Som noget meget pudsigt nævnte Kurt Strange Nielsen, at hans søn under studie til civilingeniør mødte en pige på universitetet i Aalborg,
brylleo
g som nu er hans hustru. "Pigen" kom fra Mjolden - nogle km. nordvest for Døstrup - og hendes far "Brylle" som havde været post i Drengsted. Alt et sammentræf af tilfældigheder, da familien ikke siden lærergerningen havde haft tilknytning til det "dernede".

Jo så nåede han også lige at fortælle, at han havde en lærerstilling i Hovedgård, hvor Iver, hans mor Marie og min far besøgte ham. Da der blev for bøvlet for ham her, søgte han videre og fik en 1. lærerstilling i Giver sogn v. Års.