Udskriv

morfar

Som nedenfor fortalt blev Drengsted en landkommune efter 1864, da landsdelen var blevet erobret af preusserne. Min morfar Andreas Niels Theodor Nørregaard (1866-1949) var den sidste kommuneforstander - således frem til 1920, hvor Sønderjylland ved afstemning igen kom under Danmark. Arkiverede skrivelser tyder på, at han fik denne stilling i begyndelse af år 1900.

Hans far, min oldefar Andreas Nielsen Nørregaard (1837-1919), var lærer i landsbyen i perioden 1862-1892 med afgangseksamen fra Tønder Soldefareminarium. Landsbyen var og forblev meget dansksindet,men efter preusernes overtagelse blev der stillet andre krav. Se nærmere min fætter Hans Christian Nørregaards fortælling herom allerede på 1 side - klik & læs. Herefter fremgår det også, at han deltog i 1. Verdenskrig og var herunder væk fra skolen et års tid.

Efter oplysninger fra Statens Arkiver blev sønderjyllands indlemmelse i Preussen i 1867 medførte også en modernisering af den sønderjyske kommunalforvaltning. Med landkommuneordningen af 22. september 1867 blev der for første gang i den sønderjyske historie skabt et ensartet kommunalvæsen for hele regionen.

Den besluttende myndighed var kommuneforsamlingen, hvor alle selvstændige (mandlige) beboere med egen husstand og eget hus havde adgang. I nogle af de større kommuner valgtes et kommuneråd, og dette sidste system blev obligatorisk med den reviderede landkommuneordning fra 1892.

Treklassevalgretten sikrede imidlertid den mest velhavende befolkningsdel dominans. Kommuneforsamlingen hhv. kommunerådet valgte en kommuneforstander, som ordnede det daglige administrative arbejde i kommunen (bl.a. skatte- og finanssager) og samtidigt var statsmagtens repræsentant, idet han forestod meldevæsenet og fungerede som lokal politimester under herredsfogedens, senere amtsforstanderens ledelse.

Nogle kommunale opgaver blev varetaget af kommuneforbund. Det gjaldt først og fremmest fattig- og skolevæsenet, hvor man i de fleste tilfælde bibeholdt sogneinddelingen fra den gamle slesvigske forvaltning. Vejvæsenet, brandslukningsvæsenet og andre opgaver blev i mange tilfælde ligeledes varetaget af et kommuneforbund.

Godserne udgjorde deres egne kommuner, godsdistrikterne, hvor godsejeren eller godsinspektøren var kommuneforstander. Sager herfra skal findes i godsarkiverne. Drengsted landkommune blev i 1920 en del af Døstrup sognekommune i Tønder amt.

Landkommunen var den nederste del af det kommunale forvaltningshierarki på landet i provinsen Slesvig-Holsten. Den blev indført med den preussiske landkommuneforordning af 22. september 1867. Udgangspunktet for kommunerne var de gamle ejerlav, hvilket betød et meget stort antal meget små landkommuner med stærkt begrænsede økonomiske ressourcer. Kirkesognene kunne derfor bestå af op til 8-10 landkommuner.

Ved forordningens ikrafttrædelse blev Slesvig og Holsten opdelt i 1.724 landkommuner og 360 godsdistrikter. Heraf var der i 1891 ca. 491 landkommuner i landsdelen nord for 1920-grænsen. For at kompensere for dette blev der etableret et meget stort antal kommuneforbund til at varetage de økonomisk tunge opgaver som bl.a. skole-, fattig-, vej- og jordemodervæsenet. De helt små landkommuner kunne ledes af en kommuneforsamling, mens der i de større landkommuner (fra 1892 med mere end 40 indbyggere) skulle vælges et repræsentativt kommuneråd. Valget skete efter særlige regler med valgklasser, som entydigt tilgodeså de store landbesiddere.

Kommuneforsamlingen eller kommunerådet blev ledet af kommuneforstanderen, der på væsentlige punkter havde langt større kompetence og ansvar end den kongerigske sognerådsformand. Han kunne bl.a. tilsidesætte kommuneforsamlingens beslutninger, hvis han fandt dem i strid med kommunens interesser. Endvidere fungerede han som den lokale politimyndighed. I årene umiddelbart efter Genforeningen blev landkommunerne med enkelte undtagelser sammenlagt til sognekommuner.

 

DMC Firewall is developed by Dean Marshall Consultancy Ltd