Indsat foto af lærer Wilsen, Drengsted skole. Mere kommer...

Mail - lør 12-12-2020 - Vedr. Slægtshistorier: Gård nr. 19 Lovrup
 

 

Kære Andreas 

Som tak fort din store interesse for hjemmesiden lige siden opstart og siden med mange
"snak" og mails, 
der har været til stor støtte for mig, udnævnes du hermed som den 
første til:

                                                                   ÆRESMEDLEM

                                                        af

                                                    tedo.dk

 

Og med den baggrund har jeg tilladt at lægge dine efterslægtshistorier ind på siden, som giver
adgang til internet søgning på indholdet. 

Andreas Jacobsen
Søn 11-10-2020 01:48
  •  Dig
  •  Per Thyssen
 
Hej Tedo
Mange tak for din mail. Godt at høre fra dig igen.
Forleden aften var jeg ved at falde ned ad stolen, ikke fordi jeg var ved at falde i søvn, 
men fordi jeg besøgte din website og så, at du havde udnævnt undertegnede til websitets første æresmedlem.
Det opfatter jeg som en flot gestus fra din side, som jeg selvsagt er glad for og må prøve at leve op til.
Gennem nogen tid har jeg været klar over, at det måtte volde dig vanskeligheder at forholde dig til 
de spredte dokumenter vedr. August Harder, som du af og til har modtaget fra “højre og venstre”.
En af de næmeste dage vil jeg prøve at redegøre for min særlige interesse for August Harder og hans danske familie, 
både i forhold til min efterslægtstavle for mine oldeforældre og i forhold til din website.
 
 
Mange venlige hilsener
Andreas.

 


 

 

 

 

 

 

Det irriterer mig lidt, at jeg ikke kan finde ud af at komme ind på tyske arkiver for
perioden 1864-1920, da en eller anden 
folkeregistrering for Sønderjylland må være
sket i perioden

Men så i dag den 23-09-2020 efter søgninger på nettet på kryds og tværs - ja, hvor dum kan
man være - fandt jeg linket:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/139

hvor sa.dk oplyser:

"Tyske folketællingskort fra 1885  indeholder oplysninger om danske undersåtter bosat i Preussen. Det drejer sig både om optanter, dvs. indbyggere fra hertugdømmerne, som efter 1864 valgte dansk statsborgerskab, og om danske bosiddende i Preussen".

Efter hjemmesiden graenseforningen.dk er optant en betegnelse på en person i et grænseland, der vælger indfødsret i (dvs. opterer for) nabolandet. I håb om snarlig afstemning om det statslige tilhørsforhold og for at undgå preussisk militærtjeneste valgte tusinder at optere for Danmark 1864-70, da det endnu var muligt. Ca. 20% af hele den nordslesvigske befolkning blev optanter. De blev i stort omfang udvist i 1870 og 80’erne, fordi de som danske statsborgere ikke måtte ”falde til last” dvs. deltage for aktivt i mindretalsarbejdet.

Denne situation var i længden uholdbar. Da § 5 ophævedes, bortfaldt det snarlige genforeningshåb, og mange optanter ønskede nu preussisk statsborgerskab og de hermed forbundne pligter og rettigheder såsom valgret. Fra tysk side ønskede man at fjerne det statsfremmede element, og ansøgningerne om preussisk statsborgerskab bevilligedes i stort omfang, men blev afbrudt af Köllerperiodens chikanepolitik.

Efter en række vanskelige dansk-tyske optantforhandlinger lykkedes det i 1907 at nå til enighed om tildeling af tysk statsborgerskab til 3.000 statsløse nordslesvigere, der ønskede tyske borgerrettigheder. I aftalen indgik, at den danske regering anerkendte den i 1879 ophævede § 5, altså en accept af 1864-grænsen. 

 

Herved fandt jeg følgende beboere i Drengsted i 1885 opdelt efter køn.

 


 


 

Kilde: Landsarkivet.

Sønderjyllands indlemmelse i Preussen i 1867 medførte også en modernisering af den sønderjyske kommunalforvaltning. Med landkommuneordningen af 22. september 1867 blev der for første gang i den sønderjyske historie skabt et ensartet kommunalvæsen for hele regionen. Den besluttende myndighed var kommuneforsamlingen, hvor alle selvstændige (mandlige) beboere med egen husstand og eget hus havde adgang. I nogle af de større kommuner valgtes et kommuneråd, og dette sidste system blev obligatorisk med den reviderede landkommuneordning fra 1892. Treklassevalgretten sikrede imidlertid den mest velhavende befolkningsdels dominans. Kommuneforsamlingen hhv. kommunerådet valgte en kommuneforstander, som ordnede det daglige administrative arbejde i kommunen (bl.a. skatte- og finanssager) og samtidigt var statsmagtens repræsentant, idet han forestod meldevæsenet og fungerede som lokal politimester under herredsfogdens, senere amtsforstanderens ledelse. Nogle kommunale opgaver blev varetaget af kommuneforbund. Det gjaldt først og fremmest fattig- og skolevæsenet, hvor man i de fleste tilfælde bibeholdt sogneinddelingen fra den gamle slesvigske forvaltning. Vejvæsenet, brandslukningsvæsenet og andre opgaver blev i mange tilfælde ligeledes varetaget af et kommuneforbund. Godserne udgjorde deres egne kommuner, godsdistrikterne, hvor godsejeren eller godsinspektøren var kommuneforstander. Sager herfra skal findes i godsarkiverne. Drengsted landkommune blev i 1920 en del af Døstrup sognekommune i Tønder amt.

Underkategorier

test luftfotografier