Udskriv

28. februar 2015 modtog jeg denne mail.

Da jeg er ret interesseret i slægtsforskning løb mine tænder i vand da jeg fik fingrene i nogle gamle fotoalbums efter min nu afdøde svigermor. På mange af disse er der lige noteret et par navne under eller bagpå billedet, men oplysningerne er som regel meget sparsomme. Et billede har længe drillet mig, for bagpå billedet står der: Jens Mathiesen Andersen imellem Hans og Ditlev".
Men nu har jeg opdaget at i nederste højre hjørne står: Stanton, Jama.ia. Det var dette Stanton og ia der bragte mit ind på din hjemmeside og nu kunne jeg jo så læse historien om hvordan Jens, Hans og Ditlev tog til Iowa, og de har så besøgt fotografen i Stanton.
Jeg har endnu ikke kunnet placere Jens Mathiesen Andersen i min samlevers slægtstræ, men det er klart at der må være en forbindelse siden billedet sidder blandt billeder af slægten fra Drengsted. Desuden tyder navnet Bundegaard Nielsen også på en forbindelse.
Min samlevers oldeforældre var Peter Nielsen f. 30.07.1847 i Gesing, Skærbæk død 4.01.1923 i Drengsted gift med Marie Christine Nielsen, f. Bundegaard i Varming, Seem, Ribe den 21.06.1845 død 01.01.1932 i Drengsted.
Jeg vedhæfter billedet af Hans, Jens og Ditlev fotograferet i Stanton, Iowa og du må frit bruge billedet hvis du har lyst.
Som et lille kuriosum og sidespring der ikke har noget med Drengsted at gøre, så kan jeg nævne at Marie havde en bror Jens Jacob Bundegaard som grundlagde Vejle Dampvæveri og denne Jens Jacob havde en søn Ejner Florentin Flach-Bundegaard som blev en stor fabrikant i København Og stiftede DIAF -dansk ingeniør og apparatfabrik. Deres bolig lille mølle på Christianshavn ejes nu af Nationalmuseet. Så selv om bedstefar/oldefar kun var simpel skræddder i Roager, så kan man altså godt blive til noget stort.

--
Venlig hilsen

Ib Lykke Hansen
Østervænget 28
6623 Vorbasse
Tlf.: 23 92 55 88
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

DMC Firewall is developed by Dean Marshall Consultancy Ltd