Hej Tedo

Hej Tedo

Hej Tedo

 

 

Det er længe siden, jeg sidst besøgte din hjemmeside. Men det skete så igår. Det er så alligevel ikke så længe siden.

 

Jeg er glad for at læse, at du arbejder ihærdigt videre med at fortælle og udbygge kendskabet til Drengsted’s historie.

 

Men historien bliver aldrig skrevet færdig. Jo mere og dybere man graver, jo mere stof finder man og jo mere ukendt stof ved man, der ligger “derude” eller “dernede”.

 

Den 25. november var jeg i øvrigt til møde i den lokalhistoriske forening i Døstrup. Her fortalte geograf Hans Jacob Rank om Forballum på baggrund af bogudgivelsen samme dag.

 

 

Jeg har fundet lidt flere oplysninger om den afdøde enke.

 

Af Døstrup Kirkebog fremgår det i 5. kolonne, at hun var enke efter Inderste Christen Andersen Ockholm i Drengsted 

og at hun var ægtefødt datter af Inderste Hans Tüchsen og Mettemarie, født Hartwigsen, i Uphusum i Braderup Sogn.

 

Hendes mand, Christen Andersen Ockholm, der døde  i 1899, var søn af Kaadner Andreas Petersen Ockholm og Hustru Gunder, født Holm, i Westerterp (ikke Vester Vedsted), ref. dødsregisteret i Døstrup Kirkebog og “Børneregisteret” for 1839-40 i Nørre Lygum Kirkebog,

 Opslag 187. som jeg vedhæfter.

 

Ved at grave videre kam man givetvis finde flere slægtshistoriske oplysninger om hende og hendes mand,  om deres beskæftigelse / tjenesteforhold og hvem de boede til leje hos.

 

Ved en senere lejlighed sender jeg flere oplysninger om stormfloden i 1634.

 

God Adventstid.

 

 

Med venlig hilsen

 

Andreas Jacobsen

 

 

 

PS.

 

Sjovt at se billeder fra din drenge- og soldatertid.

 

Jeg troede ikke, at man som udsendt FN-soldat måtte fraternisere med civilbefolkningen.

 

 

HMS HOOD I AABENRAA DEN 15. JUNI 1920 – OG ANDRE HISTORIER FRA SØNDERJYLLAND

Andreas Jacobsen

13. JULI 2021 KL. 1:09

Hej Erik Sommer og René Rasmussen

For mig virker det ikke overbevisende, når Erik Sommer hævder, at de 3 fotos fra websitet arkiv.dk ikke viser et begravelsesoptog. Det vil jeg prøve at underbygge i det følgende – og er dermed på “René´s hold”.

Storegade i Aabenraa ligger stort set lige i nord-syd retningen.
Et nærmere studie af de 3 fotos ud fra de foreliggende tidsmæssige og bymæssige omstændigheder fortæller, at optoget foregår sidst på formiddagen, onsdag den 16. juni 1920 (solen står i syd-sydøst, skyggerne er korte).

Optoget med de to kister forrest bevæger sig i sydlig retning og fortsætter mod vest ud til Aabenraa Kirkegård, hvor mindehøjtideligheden og begravelsen foregår. I Åbenrå Kirkebog over de to afdøde bemærkes: ” Begraben vom engl. Marinegeistlichen”. Kirkegården ligger ca. 800 m vest for Sct. Nicolai Kirken.

Senere samme dag, mellem kl. 4 og 7, og næste dag, torsdag den 17. juni 1920, har publikum adgang til de britiske flådefartøjer, jfr. artiklen i Hejmdal tirsdag 15. juni 1920.

En “befriet” genvunden by med begejstrede indbyggere modtager ikke marinesoldater på goodwill-besøg fra en venligsindet stormagt med “flaget på halv”.
Eller sagt modsat: Aabenraa og dens befolkning udtrykker sorg over og respekt for de to afdøde og deres kammerater og overordnede ved at flage med Dannebrog på halv stang, ind til begravelsen er overstået.

Jeg tror, at Royal Navy har ønsket at give Albion´s to sønner en hædersfuld militær begravelse i fuld offentlighed.

Fra websitet dieselduck.info > historical > Pomp´s and Circumstance, Tradition in Her Majesty´s Navy citeres således følgende: “At the funeral of all officers and men three volleys of musketry are fired over the grave (or over the body when committed to the sea) and the “Last Post” is sounded”.
Min “tro” understøttes af, at den forreste gruppe marinesoldater er bevæbnet med geværer og ammunition.

Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen

SVAR

1. Andreas Jacobsen
2. JULI 2021 KL. 13:31

Hej igen

Afslutningsvis vil jeg gerne tilføje følgende:

Havde fotografen (Peter Clausen) vendt 180 grader, havde han med stor sandsynlighed “fanget” den forreste del af optoget med de to kister.
Hvorfor gjorde han så ikke det?
Fordi der kunne have været forhindringer i vejen (udragende bygningsdele, flag) eller fordi en god fotograf ikke fotograferer mod solen.
Måske er han blot kommet et vist antal sekunder for sent med sit udstyr til det valgte optagelsessted.

Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen

SVAR

1. Andreas Jacobsen
2. JULI 2021 KL. 18:17

Hej igen

Erik Sommer anfører i sit indlæg af 12. juli, at billedet fra Storegade i Aabenraa i René Rasmussen´s artikel og tre lignende billeder fra websitet arkiv.dk ikke viser et begravelsesoptog, men et parade-optog i anledning af det britiske flådebesøg. Han fremfører bl. a., at de mange Dannebrogsflag sikkert har været fremme i dagevis i anledning af Genforeningen og at de ikke har noget at gøre med begravelsen af to afdøde britiske matroser.
Sandt nok, men han overser tilsyneladende helt, at alle flagene med en enkelt undtagelse er på halv stang. Det er et afgørende faktum.

Endvidere argumenterer han, at begravelsen ville have foregået under mere beskedne forhold ud fra almindelig logik om god opførsel.
Men dette argument kan betvivles og anfægtes:
Når man har trukket sig sejrrigt ud af Den Store Krig og er blevet verdens stærkeste sømagt, behøver man ikke at sætte sit lys under en skæppe. (“Rule Britannia! Britannia rules the waves: Britons never, never, never shall be slaves”).
The Royal Navy har næppe ønsket at afvige fra den hævdvundne traditionsrige begravelsesceremoni for de to afdøde matroser, det ville have været respektløst og æreskrænkende (“disgraceful”).

Hvis de fire billeder viste et parade-optog, ville mange blandt det menige mandskab have gået med en dårlig smag i munden, når de tænkte på deres to afdøde kammerater. Alle i the Royal Navy kendte deres plads og vidste, hvad man forventede af dem og hvad, der tilkom dem, også når døden indhentede dem.

Afslutningsvist fremfører Erik Sommer, at flådebesøget fik påfaldende lidt omtale i de danske aviser. Det er vist ikke helt rigtigt: En søgning i historiske aviser på websitet mediestream.dk viser, at flådebesøget blev omtalt i omkring 15 aviser. Besøget i København 18.-20. juni fik dog mere omtale end besøget i Aabenraa 14.-17. juni 1920.

Tilbage står, at de fire billeder fra Storegade i Aabenraa viser et begravelsesoptog for to afdøde britiske matroser, med mindre der fremskaffes beviser eller overbevisende indicier for, at dette ikke er tilfældet.

Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen

Andreas Jacobsen

25. JULI 2021 KL. 1:43

Hej Erik Sommer og René Rasmussen

Tak, Erik, for dit seneste indlæg. Din betragtninger om koordineringen mellem de involverede myndigheder og de mange forberedelser i forbindelse med flådebesøget og begravelsen er jeg helt enig i. Jeg har haft de samme tanker og søgt på websitet sa.dk og websitet arkiv.dk efter arkivalier fra amtmand Kresten Refslund Thomsen, borgmester Holger Fink og præsten ved Skt. Nicolai kirken, men uden held.

I mellemtiden har jeg foretaget en fornyet og grundig søgning på websitet mediestream.dk i 35,5 millioner indskannede avissider. Resultat: Det britiske flådebesøg i Danmark blev omtalt i skønsmæssigt 30-40 aviser i løbet af juni 1920.
Avisen Hejmdal i Aabenraa omtalte flådebesøget ialt 7 gange (1. juni, 14. juni, 15. juni, 16. juni, 17. juni, 22. juni og 26. juni).

Artiklen i Hejmdal onsdag den 16. juni er særdeles interessant: “To engelske Soldater, der var døde paa Vejen til Aabenraa, jordfæstedes i Formiddags paa Kirkegaarden her. Den ene var Overfyrbøder, den anden Menig. Paa Vejen ud til Kirkegaarden spillede det engelske Orkester Händels Saul og Chopins Sørgemarch. Ved Kirkegaarden modtoges den store Ligskare af 2 engelske Præster, og disse to læste skiftevis hele det lange engelske Begravelsesritual og et af Pauli Breve. Derefter blev en i Anledning af Jordfæstelsen her skrevet Sang afsungen. To engelske Soldater foretog Jordpaakastelsen, og Fadervor fremsagdes i Fællesskab af hele Følget. Efter at Præsterne havde lyst Velsignelsen over Følget og de omkring staaende afgaves der tre Salver over Graven, og Militæret marcherede bort. I Følget saas Byraadets Formand Dr. M. Michelsen, 1. Raadmand H. Callesen og Kaptajn Larsen. Paa Kirkegaarden var opstillet en Afdeling danske Soldater.
Paa Kirkegaarden havde der samlet sig en ret anselig Menneskemængde.
I Gaderne, Ligtoget drog igennem, flagedes der paa halv Stang.
De engelske Krigsskibe bliver liggende paa Fjorden til Fredag. Saa sejler de København og derfra til Kristiania. I København giver Admiral Keyes en Eftermiddagsfest om Bord paa “Hood””.

Herefter kan det endeligt konstateres, at de 4 fotos fra Storegade i Aabenraa fra websitet arkiv.dk viser et begravelsesoptog, ikke et parade-optog.

Læren af det ovenstående er altså, at man ved søgning på websitet mediestream.dk nogle gange skal søge bredt og usorteret og gennemse en mængde søgeresultater, mens man andre gange skal søge smalt og raffineret inden for en bestemt tidsperiode og med angivelse af udgivelsessted (Aabenraa).

I en meningsudveksling som den aktuelle gælder det ikke om at have ret eller at få ret, men om at finde det historisk rette svar på, hvad der er sket, hvad billeder viser osv.

Den enestående historie om begravelsen af de to engelske matroser i Aabenraa onsdag den 16. juni 1920 kan passende afsluttes med aflytning af “Rule Britannia! Britannia rules the waves—“, og “Trauer March” (Funeral March) fra Händel’s oratorium Saul. Det kan f. eks. ske på websitet youtube.com.

Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen