Landmand Jens Dixen (1900-1970) flyttede i 1928 fra Ballum (Nørrehus) som nygift med Jensine Hansen (1896-1976) til Drengsted, hvor de havde forpagtet en landbrugsejendom. .
De fik 3 børn - Jenny (1928-), Alexander (1931), som senere overtog gården, og Kaj (1935-). Ud over bestod familien ogå af Jensines datter Anne (1918-) og plejebarnet Ester (1917-1942), som var datter af Jensines søster, der var flyttet til Hamborg.
Her har vi så Jensine og Jens Dixens ejendom - bygget mellem 1890-1900 af Anton Pedersen, som var ansat ved statsbanerne. Der var tale en bygning med stuehuset mod øst og mindre stald i den anden ende med plads til 2 køer og 2 kalve samt en lille lo.
Omkring 1925 blev tilbygget en stald på nordsiden med plads til 6 køer, 4 kalve, 3 svinestier og 2 heste, samt lade med gennemkørsel op mod stuehuset.
Til ejendommen hørte der ca. 7 ha. landbrugsjord. Efter ca. 10 år - nærmere betegnet den 1. april 1939 opkøbte de ejendommen.
Gården blev drevet med 2 fjordheste - nordbaggere. Flotte og rigtig velplejede heste. Jeg husker, at han måtte skifte sine heste ud på grund af alder. Han fik sig 2 nye lige så flotte nordbaggere heste. Der er ingen tvivl om, at han nød at gå i marken efter hestene.
Han havde helt klart ikke brug for det forjagede liv, som de andre bønder var begyndt på.
Jens Dixen var en stille person, som ikke blandede sig i ret meget. Det var vigtigt for ham at have orden omkring sig. Det kunne man bl.a. også ses på en meget velplejet have og ikke mindst på ligusterhækken. Omkring huset var der ude og inde ikke et strå, som vendte forkert. Jo, de var ordensmennesker ud over det sædvanlige. Det kunne flere i landsbyen i dag godt lære noget af.
Jensine var en rigtig varm og gæstfri person, som den store knægt, jeg var, nød ufattelig godt af. Jeg kunne komme og gå mere eller mindre, som jeg ville - dog uden at forstyrre middagshvilen. Alexander husker, at jeg nærmest var hendes kæledægge og det er nok rigtigt. Men jeg må også indrømme, at hun var en dejlig og varm tøs, som jeg altid måtte besøge, når jeg i mit voksenliv var hjemme. Jeg har rigtig mange gode minder om hende.