Artikelindeks

 {tab title="Indledning"}

butikkenIndledningsvis skal nævnes, at dette sted har en ret vigtig historie for min familie, da min mormor Caroline Eriksen, f. 25-10-1877 i Nr. Sejerslev, d. 7-12-1940 i Drengsted, blev gift 1. gang d.14.5.1904 med daværende indehaver købmand Carl Jørgen Marius Petersen, født 3-9-1880 ?, som døde 26-2-1905 i Drengsted, i en alder af 24 år. De var året før - nemlig den 3-7-1904 - blevet forældre til en pige, som blev døbt Engeline i Døstrup kirke. 

Min mormor blev herefter gift 2. gang den 8-3-1907 med min morfar gårdejer og kommuneforstander Andreas Niels Theodor Nørregaard, f. 24-10-1866, d. 26-07-1949 i Drengsted. De overtog slægtsgården, Drengstedvej 9, efter hans forældre - læs mere på "min mors slægtshistorie". De fik 2 børn - nemlig min mor Bodil Margrethe  og Andreas Nørregaard

Har en lidt løs fortælling om, at Martin Christian Beck, gift med Kirstine Marie Jensen, f. 22-9-1862 i Tarp/Billum sg., d. 29-3-1906 i Lovrup, overtog en mindre ejendom i Lovrup, som de solgte i 1908 og købte herefter købmandsforretning i Drengsted, som de drev frem til 1928, hvor sønnen Hans Jensen Bech, f. 13-10-1897 i Drengsted, d. 27-6-1953 s.st., tog over. Han blev gift d. 9. juni 1935i Løgumkloster kirke med Marie Christine Bech, f. Sørensen. De fik sammen sønnen Martin Christian Bech, som blev konfirmeret 1957 i Døstrup kirke, og som har boet i Varde gennem mange år.

- - -

Havde en fin snak i dag (07-06-2017) med Martin Beck, som fylder 75 år. Han har en skreven slægtshistorie, som han gerne vil dele med os. Tiden er dog meget knap for ham i øjeblikket, så vi har aftalt en kontakt senere. Samtalen tydede på, at han har rigtig meget at fortælle både før og efter. 

 {tab title="Fotos"}