Artikelindeks

1. verdenskrig 1914-1918

Denne krig er for mange danskere i dag glemt. Selv journalister i "Hvem vil være millionær" aner ikke i hvilket århundrede denne krig foregik, en krig der har haft så voldsom indflydelse på tusindvis af familier i hele Europa, og ikke mindst for de sønderjyske familier, der måtte se deres sønner drage til fronten i tysk militærtjeneste. Vi skylder alle, der mistede livet i krigen at mindes dem, og særlig i 2014 bør der sættes ekstra fokus på krigen, da det er præcis 100 år siden den brød ud i 1914.

Denne artikel sætter fokus på 1. verdenskrig, men med Drengsted som udgangspunkt. Det er først når krigen kommer ned på det personlige og lokale plan at man kan forstå lidt af hvad krig er, så derfor har vi undersøgt om der var unge mænd fra Drengsted, der blev tvunget til tysk militærtjeneste i 1914, og vi har lavet en liste over faldne fra Drengsted.