Artikelindeks

 

Kort over de kongerigske enklaver

Under min søgning efter sønderjysk historie under preussisk styre mellem 1864 og 1920 stødte jeg ofte på ordet: "Kongerigske". For at finde den rette sammenhæng har jeg søgt på nettet og sammensat artiklen og billedet nedenfor. Jeg håber, at det er dækkende for de fleste.

Døstrup gl. sogn og dermed Drengsted lå i kongerisk område (bl.a. på grund af Trøjborgs ejerforhold). Her var der  langt overvejende dansksindede indbyggere. Bl.a. blev der hele perioden prædiket på dansk i kirken, da der nok ellers ikke ville have været kirkegængere (læst et andet sted) af betydning. 

De Kongerigske Enklavers oprindelse

Af N. H. Jacobsen.

Da Danmark ved freden i Wien den 30. Oktober 1864 afstod alle de rettigheder, som det havde i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Østrig og Preussen, var der visse dele af egnene syd for Kongeåen, der indtog en særstilling. Det drejede sig om de såkaldte „Kongerigske Enklaver" d.v.s. nogle spredte områder der stod direkte under kongeriget og havde gjort det i henved 400 år. Ved Artikel IV i fredstraktaten blev imidlertid disse enklaver afstået sammen med hertugdømmerne, „for at forenkle Afgrænsningen mellem Danmark og Hertugdømmet Slesvig og for at ophæve de ulemper, som opstod ved de Kongerigske Enklavers beliggenhed i Slesvigsk område". Til gengæld indvilgede Østrig og Preussen i, „at en ækvivalent del af Slesvig, som foruden Ærø omfattede områder, der var egnede dertil, skulle udskilles fra Hertugdømmet og indlemmes i Kongeriget". Det område af Slesvig, der på denne måde kom til at høre til Danmark, blev de såkaldte „Otte Sogne", der er beliggende mellem den gamle slesvigske grænse ved Kolding Fjord og Kongeåen, samt nogle egne omkring Ribe.