Drengsted
En historie om en sønderjysk landsby gennem tiden
Skift navigation
  • Æ forsii
  • Ejendomshistorier
    • Ejendomme før 1965
    • Ejendomme efter 1965
  • Byhistorier
    • Afstemning i Drengsted til preussisk Rigsvalg 1877
    • Andreas Jacobsen "Æresmedlem"
    • August Heinrich Harder
    • Byregnskaber før og efter 1920
    • Birgit Knudsens fotomappe før 1965
    • Cornelius Schmidts samling
    • Diverse Kort
    • Drengsted landkommune - under preussisk styre 1864-1920
    • Drengsted forsamligshus
    • Drengsted Skole
    • Eksamensprotokol 1846-1873 (NYT..............)
    • En lidt trist historie/Okholm familie.
    • Folketællinger
    • Grandebog 1917-1996
    • Historisk matrikeloversigt
    • Købmandsforretning i Drengsted, Marie Bech
    • Landbrugsartikler
    • Lidt hygge.
    • Luftfotografier af gårde/huse i Drengsted
    • Maren og Jens Jensens krigshistorie
    • Navneregister over grundejere i Drengsted efter 1864 til 1920
    • Småartikler om nogle få landmænd i Drengsted
    • Sv. Aage Schrøder i trafikuheld 12-3-2018
    • Tyske folketællingskort 1885 af optanter
    • Test side
  • Egnshistorier
    • Andre artikler
    • Da pesten i 1659 kom til Sønderjylland
    • Den spanske syge 1818
    • Døstrup Forsamlingshus indvielse 1906
    • Døstrup Kirke
    • Døstrup landsogns historie
    • Genforening på 5 minutter
    • Genforeningsstenen i Døstrup
    • Herreværelset, Døstrup Præstegård
    • Fattigvæsen
    • Før og efter 1864 - 2. Slesvigske Krig.
    • Hvad nu, hvis Danmark havde vundet 1864
    • Krigshistorier
    • Pastor Ebbesens livshistorie
    • Sine Timmerby, Mjolden
    • Skærbæk Private Realskole
    • Soldaten "Knacker" i tvunget preussisk krigstjeneste
    • Stormfloder og jordskælv
    • Sønderjysk ordbog
    • Vadehavet
    • Vanskelig grænsedragning efter slaget 1864
    • Sønderjysk kommuneforvaltning 1867-1920
  • Slægtshistorier
    • Familiehistorier
    • Anetavler
  • Interviews
  • Respons/Arkiv
    • 2022-01-16 Christine Birk vedr. Krogen 7
    • 2021-12-22 Christian Scholz vedr. Drengstedvej 41
    • 2021-11-08 Birgit og Jess Günther vedr. Krogen 1 og 5 mv.
    • 2020-12-12 Johannes J. Lund vedr. bl.a. lærer Wilsen, Drengsted skole
    • 2020-11-08 Bjarne Hansen vdr. "Postkort"
    • 2020-10-11 Andreas Jacobsen vedr. særlig historisk interesse for området
    • 2020-04-09 Hans Svendsen vedr. pastor Ebbesen livshistorie
    • 2019-10-08 Museum Sønderjylland vedr. markering af 100 års-dagen
    • 2019-12-20 Erik Sommer vedr. bl.a. Den store krig 2014-2018
    • 2018-04-03 Lars Detlef vedr. Herreværelset, Døstrup præstegård
    • 2018-03-11 Marion Haase Henriksen vedr. Krogen 11
    • 2015-02-15 Ib Lykke Hansen vedr. Krogen 11
    • ARKIV
  • Links
  • Hjælp

Velkommen til min fødeby Drengsted

  • Udskriv
  • E-mail

  

  • Indledning
  • Hensigten med hjemmesiden
  • Lidt om mig selv
  • Mere om min tid som FN soldat
  • Fotos fra opholdet
  • Hits på hjemmesiden
  • Kontakt mulighed

Indledning

drengsted ny 

 

profil tedo ny

Helt ærligt. Denne hjemmeside er eskaleret til noget, som jeg ikke havde i tankerne eller bare drømt om i 2012 for, hvem f... kunne vide, at der fandtes så meget interessant i denne bette by og egnen omkring. Men selv om det kræver masse af arbejde - ja, så er det bare derudad.

Det er umuligt at omskrive, hvad der er skrevet, bare fordi der kommer mere og nyt på. Så derfor bibeholdes opstart selvom noget mere eller mindre falder over hinanden og måske ikke er helt korrekt og gjort korrekt andre steder. Det er rimeligt svært for en rigtig amatør som mig. Men jeg er dog ikke alene, som det ses nedenfor.

Og så den store interesse for hjemmesiden er jo helt fantastisk. Vi er oppe på ikke mere end over 72.000 aktiveringer af siden og i øvrigt fra det meste af verden. Så Drengsted er meget større end I forestiller jer. 

joergen hansenMit navn er Jens Theodor, f. 1946, som yngste søn af Grethe og Rikard Hansen, Drengstedvej  9, og blev kaldt "TEDO". Jeg har i flere år - ja de sidste 20 år og er nu kommet til 2014 (året, hvor siden blev oprettet) og så nok derfor på tide - haft lyst til at fortælle om landsbyen Drengsted frem til omkring 1965/1966, hvor jeg rejste derfra for at begynde mit voksen-liv. 

"Dæ vå æ by så møj kjøen, men nau (2014) æ dæ så skrammel u a jenle æ ejendom". 

Men den udvikling landsbyen har gennemgået ses også tydeligt og er meget positiv. Jeg har bare sådan et, måske for meget glansbillede i hovedet, for tidens spor svarer egentligt til andre tilsvarende landsbyer. 

bech jens petersen junior

Derfor har jeg med en god kammerat (foto til højre) Jørgen Hansens hjælp siden maj 2014 bygget denne hjemmeside i et forsøg på bredt at fortælle om livet i landsbyen langt langt ude på landet før og efter (1965/66) og lidt (efterhånden ret meget) udenfor. 

Burde nok lige fra starten have haft nævnt , at Jens Peter Bech har været en stor støtte med oplysninger til hjemmesiden. Men nu er det kommet på her den 22-9-2017. (Et nyt foto kommer ved lejlighed - "ha æ jo bleven noe ælle sinn")

 

 

Hensigten med hjemmesiden

Som det fremgår af overskriften, er hensigten med hjemmesiden bl.a. at fortælle bredt om Drengsted og egnen, både historisk set og som landsbyen var under min opvækst og frem til 1965. Der fokuseres på ejendommene i landsbyen og de familier, der har præget Drengsted gennem flere generationer. En væsentlig del vil derfor også omhandle deres slægtshistorie ud fra, hvad jeg husker, eller har indhentet ved samtaler og via arkiver.

Hjemmesiden forsøger også at omfatte lidt af den sønderjyske historie og vigtige begivenheder af betydning for området og ikke mindst for landsbyen.

Historiske oplysninger om Sønderjylland 1864-1920, som vel ingen tænker ret meget på, vil jeg også forsøge at beskrive, og herunder er der sat fokus på de 2 store krige i 1864 og 1914-18, som har haft indflydelse på landsbyen og dens beboere gennem tiden.

Historiske begivenheder som fx jernalderudgravningerne hos gdr. Johannes Bruun i slutningen af 1950 er også nævnt, og historiske personer med tilknytning til Drengsted er ligeledes omtalt.

Drengsted Skole har spillet en stor rolle for datidens børn og er omtalt særskilt. Den findes ikke mere og blev nedlagt sidst i 1950'erne.

De sidste 3-4 år stod Drengsted skole nærmest for "aflæring" præget af mangel på faglig uddannet lærere, der blev erstattet af ufaglærte unge vikarer. Det var en trist tid og dårligt gjort af skolekommissionen, som min far - Rikard Hansen - i øvrigt var medlem af. Min far var i mange år politisk aktiv og medlem af byrådet i daværende Døstrup kommune.

 

Lidt om mig selv

 

Lidt om mig selv

personlig billede realskoleJeg er født i 1946 som yngste søn af Grethe og Rikard Hansen (nu Drengstedvej 9). Mit navn er Jens Theodor, men blev bare kaldt "Tedo".

Efter realeksamen i 1964 og lidt forefaldende arbejde bl.a. på den nyopførte skotøjsfabrik ECCO i Bredebro, blev jeg indkaldt som soldat den 1. januar 1965 ved Slesvigske Fodregiment i Haderslev, og siden i Søgårdlejren. I øvrigt sidste hold med 16 måneders værnepligt til en soldaterløn af 43 kr. om ugen. Hen imod værnepligtens afslutning kom der tilbud om en kontrakt med FN, som bandt os til et reservekompagni, som hurtigt kunne indsættes, hvor som helst i verden. Vi få, der meldte os, blev honoreret med et engangsbeløb på 1.000 kr. Ret så mange penge på det tidspunkt. Så det var nok derfor.

Se kontrakten nedenfor (en bette fejl under bynavnet sneget sig ind eller måske bare krypteret på datidens niveu): 

Der gik ikke ret lang tid, før der var udkald til Congo. Her gik det rigtig hedt for sig. Det var noget med bevogtning under togdrift, som allerede havde kostet flere svenske FN soldater livet. Så vi var ikke helt stolte af situationen, men hørte først om det bagefter. Ellers havde vi nok holdt nallerne væk.

personlig billede cypern Heldigvis opstod der et akut behov for kompagniet på Cypern, hvor vi blev hold Dancon V - periode1. maj til 31. oktober 1966. Den første opgave var bevogtning af den "grønne linje" - en villavej, som adskilte den tyrkiske og græske befolkning i området. Men efter kort tid fik jeg en alvorlig blodforgiftning. Som en slags rekreation, blev jeg de sidste ca. 5 måneder overført til lejren i Lourijina, hvor vi var ca. 30 mand i alt. Der var tale om en græsk landsby med stor tyrkisk militærforlægning som nabo - beliggende ude i "ørkenen" mellem Nicosia og Larnaca. Det var et rigtig godt bytte, da vi næsten bare kørte rundt for at sikre græske bønders frihed til at arbejde på deres marker i tyrkisk område.

Da jeg kom hjepersonlig billede ryger m igen, blev jeg optaget i politiet og mødte den 1. august 1967 på Frederiksberg Politistation. Efter endt uddannelse blev jeg overflyttet 1. juli 1971 til Viborg Politi, hvor jeg gjorde tjeneste i 30 år i kriminalpolitiet indtil min pensionering den 1. maj 2010. Så i alt var jeg 43 år i politiet. 

Jeg har behandlet mange forskellige sager/områder fra på tværs af almindelig kriminalitet til 10 år som "narkobetjent". Det medførte ganske mange tjenesterejser med samarbejdspartnere i England, Norge, Sverige, Holland mv.

Herefter var det navnlig særlige sager omkring IT, som omfattede ophavsretssager - bl.a. i tæt samarbejde med det meget kendte advokatfirmaet Schlütter, som jf. dagspressen selv har fået voldsomme problemer med beskyldninger om tilsvarende og andet kriminalitet, og som nu har medført lukning.

Efter den store politireform i 2005, hvor Politikreds 47, som så mange andre politikredse blev nedlagt og lagt ind under den nyoprettede politikreds Midt- og Vestjyllands Politi, blev jeg forflyttet til afdelingen for grov økonomisk kriminalitet - alle tænkelige former for svindel og skattesager, som krævede særlige kompetencer.

Min sidste sag som ansvarlig efterforskningsleder - et forløb på over 4 år i tæt samarbejde med Skat - var efterforskning af omfattende svindel med afgift på importerede biler under særlige vilkår. Sagen omfattede ret så mange tjenesterejser og efterforskningsskridt i samarbejde med involverede udenlandske myndigheder - bl.a. flere steder i Tyskland, Østrig, Polen, Madeira og USA.

Jeg bor i øvrigt fortsat i Viborg.

 

Mere om min tid som FN soldat

Mere om min tid som FN soldat på Cypern

Som nævnt har jeg været FN-soldat på Cypern i 1966 - fra 1. maj til 1. nov. på Dancon V (således 5. hold af 6 måneder).  En kæmpe oplevelse for en knægt på 20 år. Det omfattede også en orlov til Beirut. Denne oplevelse vil jeg gerne give videre gennem mine billeder.
 
Først var vi i "træningslejr" i Jægerspris - ganske enkelt "røv og nøgler" - helt uden værdi og skide koldt var det frem til afrejsedag. Her fik vi vores vaccinationer og det var altid op til weekend-orlov. Enkelte "stik" var ganske heftige og var svære at komme over - øm og utilpas hele weekenden derpå.
 

Cypern, som er en tidligere engelsk koloni, blev til en selvstændig republik i 1960 under præsident ærkebiskop Makarios, men da et græsk kupforsøg udviklede sig til voldelige kampe mellem de to grupper, måtte den tidligere kolonimagt Storbritannien i 1963 træde ind og finde frem til en løsning, som blev en linje gennem hovedstaden Nicosia, der blev anset som en 'neutral zone'.

I 1964 blev bevogtningen overdraget til en FN fredsbevarende styrke på ca. 1.000 sodater - bl.a. fra de 4 nordiske lande og Canada - som fik ansvaret for "den grønne linje" og "ude" på øen, hvor f.eks. landbrugsjorde kom til at ligge på den "forkerte" side og som før 1960 ikke havde voldt problemer. Så skulle en græker over til sin jord i tyrkisk område, blev der sendt en FN patrulje med som bevogtning og selvfølgeligt også omvendt.

(Cirka 10 år efter fik Tyrkiet dog altså fut i fødderne og invaderede Cypern nord fra, hvilket har betydet, at linjen gennem Nicosia i dag har skåret hele øen over og delt den i to med lufthavnen efterladt lige i midten af det hele.) 

Jeg var først udtaget til A-kompagniet med patrulje på den "grønne linje" svarende til en vej/gade i et dansk villakvarter med grækere på den ene side og tyrkere på den anden side. Afstand til den ene side omkring 20 meter og tilsvarende ca. til den anden side. Således ret tæt på og jeg må da også sige - fra næsten bare at have boet i Drengsted - at det virkede ret voldsomt på mig. Det blev nu heller ikke bedre af, at vi på den 1. vagt blev "vist" rundt af en af de garvede, som skulle hjemsendes. I mit tilfælde noget af en bandit. Vi startede denne patrulje en aften. Pludseligt lød det som om en sten ramte et tag på den ene side og kort efter også på den anden side. Det skal lige siges, at jeg gik forrest. I løbet af et øjeblik var der et helvedes spektakel. Folk råbte og skreg på hinanden fra hver side i den tro, at det var modparten, som havde forårsaget spektaklet. Men så opdagede jeg, at makkerens lommer var ret "tunge" - mere eller mindre fyldt med sten - alt sammen bare for at gøre mig forskrækket. Det lykkedes for ham. I begge ender af gaden - vel en strækning på 500 m, var det en post bygget op med sandsække og overdækket med rustne blikplader. Steder, hvor man kunne søge beskyttelse, hvis alt blev for voldsomt. Her holdt jeg til ret mange timer, for modigt var jeg ikke.
 
"Min" deling var indkvarteret i denne villa i græsk område midt i Nikosia, som FN havde sat sig på. Meget muligt et tidligere tyrkisk hjem. Der var indlagt vand, men dog kun koldt. Jeg havde problemer med myg og fik ganske mange stik, som nærmest voksede til store buler - navnlig på armene. En aften, hvor jeg tog en "kold tyrker" i badet, følte jeg voldsomt varme i den ene arm og opdagede først nu en sort streg op ad armen. Havde godt nok hørt om blodforgiftning, men aldrig symptomerne. Jeg viste mit problem til nogle af mine kammerater i villaen. De mente nok det kunne være ret farligt og stregen var da ca. 5 cm fra armhulen. De syntes jeg skulle vise det til vagthavende officer. Han mente, at det godt kunne vente til i morgenen efter. Jeg skulle jo på nattevagt og kunne således ikke bare undværes. Det fortalte jeg så mine kammerater, og hurtigt blev vi enige om, at det ikke duede at vente. Så det endte med, at vi "stjal" en jeep og på denne måde blev jeg bragt på infirmeriet uden om ledelsen. Umiddelbart fortrød jeg det lidt, for her stod der jo nogle soldater, som havde fået en kort uddannelse i bl.a. at sprøjte/injicere. Men da lægen fortalte mig, at hvis jeg ikke var kommet, var jeg kommet hjem i en kiste. Så alvorligt var det altså.
 
Jeg var indlagt i flere dage og blev egentligt min store redning for at få en lang bedre tjeneste. Pludseligt kunne sådan en "pjok" ikke bruges på den "Grønne linje" og rigtig mange tak for det. Jeg blev i stedet sendt ud i "ørkenen", hvor der var et mindre kompagni, som skulle skærme grækerne mod en større tyrkisk forlægning af soldater - omkring 700 stk., selvfølgeligt i det tyrkiske område/landsby, som med en afstand af et par hundrede meter grænsede op til en lidt større græsk landsby.
 
Forlægningen var i byen LOUROUJINA hvor opgaven bestod af vagt i lejren og om området - "bjerget med den græske kirke" og patruljekørsel i et større område for at beskytte græske landmænd, som havde marker i tyrkisk område og af græske landsbyer i tyrkisk område. Pudsigt nok var der ikke noget af det modsatte, men det tænkte vi nu ikke ret meget over. Der var dog enkelte tyrkiske landsbyer i området, som var ret isolerede og med væbnet bevogtet med poster ved veje ind og ud af af byen ind imellem af underlige typer, hvor man skulle træde varsomt for at hindre eskaleringer.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fotos fra opholdet

  
 

 

  • Fig. 2: Først var vi indkvateret på den tyrkiske skole. Efter 1 måned blev vi flyttet til nyopført teltlejr lige ved side af. Jo, vi havde det rart og hyggeligt sammen, som det ses.
    Fig. 2: Først var vi indkvateret på den tyrkiske skole. Efter 1 måned blev vi flyttet til nyopført teltlejr lige ved side af. Jo, vi havde det rart og hyggeligt sammen, som det ses.
  • Fig. 3: Det var ikke altid lige sjovt at være æsel. Her var det bare at gå rundt og rundt for at drive vandhjulet, som flyttede vandet til et sindrigt vand-kanal-system over et ret stort område.
    Fig. 3: Det var ikke altid lige sjovt at være æsel. Her var det bare at gå rundt og rundt for at drive vandhjulet, som flyttede vandet til et sindrigt vand-kanal-system over et ret stort område.
  • Fig. 4: Billedet taler næsten for sig selv. Husker hun hed Andrulla og var værtens datter. Jo - her kom vi ret tit.
    Fig. 4: Billedet taler næsten for sig selv. Husker hun hed Andrulla og var værtens datter. Jo - her kom vi ret tit.
  • Fig. 5: Tror billedet blev taget i forbindelse med noget festivitas. I øvrigt i græsk område. Tyrkerne var socialt ikke til at omgås.
    Fig. 5: Tror billedet blev taget i forbindelse med noget festivitas. I øvrigt i græsk område. Tyrkerne var socialt ikke til at omgås.
  • Fig. 6: Fra sighseeing med vores feltpræst og taget ved borgen, som den danske konge Erik Ejergod i 1103 lod opføre under pilgrimsfærd til Jerusalem. Han døde på øen og ligger begravet i byen Paphos
    Fig. 6: Fra sighseeing med vores feltpræst og taget ved borgen, som den danske konge Erik Ejergod i 1103 lod opføre under pilgrimsfærd til Jerusalem. Han døde på øen og ligger begravet i byen Paphos
  • Fig. 8: Billede fra teltlejren. Det kunne være mere end hot om dagen, men heldigvis rimeligt køligt om natten.
    Fig. 8: Billede fra teltlejren. Det kunne være mere end hot om dagen, men heldigvis rimeligt køligt om natten.
  • Fig. 9: Her var jeg ikke så sjældent endt på en bar sammen med en kammerat. Husker desværre ikke navnet, men en god kollega.
    Fig. 9: Her var jeg ikke så sjældent endt på en bar sammen med en kammerat. Husker desværre ikke navnet, men en god kollega.
  • Fig. 10: Gruppe billede at kompagniget i lejren. Vi var ikke så mange. Jeg står i 1. stående række som nr. 2 fra venstre. Hunden foran skiltet var kompanihund og opkaldt efter øens øl "Keo"
    Fig. 10: Gruppe billede at kompagniget i lejren. Vi var ikke så mange. Jeg står i 1. stående række som nr. 2 fra venstre. Hunden foran skiltet var kompanihund og opkaldt efter øens øl "Keo"
  • Fig. 11: Ja hvad skal jeg sige ud over, at der var ikke ret meget fedt på kroppen.
    Fig. 11: Ja hvad skal jeg sige ud over, at der var ikke ret meget fedt på kroppen.
  • Fig. 12: Også et billedet var vagten på bjerget og det tunge skyts var fundet frem. Men med nerver af stål, så kunne der godt læses og ryge lidt.
    Fig. 12: Også et billedet var vagten på bjerget og det tunge skyts var fundet frem. Men med nerver af stål, så kunne der godt læses og ryge lidt.
  • Fig. 13: Billede fra vores afskedsfest, som gik rigtig muntert.
    Fig. 13: Billede fra vores afskedsfest, som gik rigtig muntert.
  • Fig. 14: Fra parade/difilering forbi en eller anden vigtig person på sportspladsen i Nikocia. Området så også sådan ud for 5 år siden / 2012, hvor jeg var på ferie på øen og skulle lige se mig rundt. Ret trist at opleve.
    Fig. 14: Fra parade/difilering forbi en eller anden vigtig person på sportspladsen i Nikocia. Området så også sådan ud for 5 år siden / 2012, hvor jeg var på ferie på øen og skulle lige se mig rundt. Ret trist at opleve.
  • Fig. 15: Vores lille kantine omfattede skam også kunst på væggene
    Fig. 15: Vores lille kantine omfattede skam også kunst på væggene
  • Fig. 17: På badetur på Larnaca strand. Et skønt sted, hvor vi var ofte.
    Fig. 17: På badetur på Larnaca strand. Et skønt sted, hvor vi var ofte.
  • Fig. 20: Fra en af de mange sjældne gange på natklub. Flere rare personer.
    Fig. 20: Fra en af de mange sjældne gange på natklub. Flere rare personer.
  • Fig. 21: Kommet op på et æsel for 1. gang. Et, som tyrkerne havde hugget fra en græker. Det blev så min opgave at ride det tilbage.
    Fig. 21: Kommet op på et æsel for 1. gang. Et, som tyrkerne havde hugget fra en græker. Det blev så min opgave at ride det tilbage.
  • Fig. 22: Tilskuere fra ved en fodboldkamp mod lakal græsk hold. Her blev banen aldrig klippet - simpelhen ingen græs.
    Fig. 22: Tilskuere fra ved en fodboldkamp mod lakal græsk hold. Her blev banen aldrig klippet - simpelhen ingen græs.
  • Fig. 23: Så skulle tørsten lige slukkes med lokal øl "Kevi".
    Fig. 23: Så skulle tørsten lige slukkes med lokal øl "Kevi".
  • Fig. 24: 2 små og skønne græske piger.
    Fig. 24: 2 små og skønne græske piger.
  • Fig. 25: Ret dårligt billedet, men det viser indhegning omkring lejren og "bjerget" i baggrunden med den græske kirke på toppen og vorest udkigspost.
    Fig. 25: Ret dårligt billedet, men det viser indhegning omkring lejren og "bjerget" i baggrunden med den græske kirke på toppen og vorest udkigspost.
  • Fig. 26: Feltpræsten og vores chef. Der blev ind imellem holdt gudstjeneste for os i den græske kirken på "bjerget".
    Fig. 26: Feltpræsten og vores chef. Der blev ind imellem holdt gudstjeneste for os i den græske kirken på "bjerget".
  • Fig. 27: Ja, her var jeg kommet på et "turist-æsel", for lige at sende et billede hjem og fortælle, at der var det nu ikke er så ringe endda.
    Fig. 27: Ja, her var jeg kommet på et "turist-æsel", for lige at sende et billede hjem og fortælle, at der var det nu ikke er så ringe endda.
  • Fig. 0:  Så er er jeg på vej med det før nævnte æsel til græsk område godt generet af et par tyrkiske lømler, som hele tiden råbte "sou. En "kommando" til et æsel om at stå stille. Så jeg havde rimelig megen bøvl at få den ca. 1 km. tur gennemført.
    Fig. 0: Så er er jeg på vej med det før nævnte æsel til græsk område godt generet af et par tyrkiske lømler, som hele tiden råbte "sou. En "kommando" til et æsel om at stå stille. Så jeg havde rimelig megen bøvl at få den ca. 1 km. tur gennemført.
  • Fig. 29: 2 græske søskende.
    Fig. 29: 2 græske søskende.
  • Fig. 30: Et enkelt voldsomt regnvejr.
    Fig. 30: Et enkelt voldsomt regnvejr.
  • Fig. 31: Vore lille fodboldhold.
    Fig. 31: Vore lille fodboldhold.
  • Fig. 32: Kig ind i et af belægningsteltene.
    Fig. 32: Kig ind i et af belægningsteltene.
  • Fig. 33: Igen et par herlige små piger.
    Fig. 33: Igen et par herlige små piger.
  • Fig. 34: Panoramafoto fra Larnaca strand - ca. 20 km. fra vores lejren
    Fig. 34: Panoramafoto fra Larnaca strand - ca. 20 km. fra vores lejren
  • Fig. 35: Her sammen med vore kompagnihest, som desværre døde. Den blev hentet af tyrkerne og så var der kød på bordet.
    Fig. 35: Her sammen med vore kompagnihest, som desværre døde. Den blev hentet af tyrkerne og så var der kød på bordet.
  • Fig. 36: Flere børn.
    Fig. 36: Flere børn.
  • Fig. 37: Tyrkisk soldat ved vagtpost på vejen til græsk område.
    Fig. 37: Tyrkisk soldat ved vagtpost på vejen til græsk område.
  • Fig. 38: Fra noget lokal fest.
    Fig. 38: Fra noget lokal fest.

 

 

Hits på hjemmesiden

Viser hvilke lande der bliver vist interesse fra. 



 (Samlet søgninger pr. 24/2-22 på "Ejendomsoplysninger før 1965": 398.156 gange og på "Slægtshistorier/Familiehistorier": 262.212 gange)

 

Kontakt mulighed

 

Du kan komme i kontakt med mig ved at skrive på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

eller ringe til mig på: 21430294 

  • Du er her:  
  • Æ forsii

Tilbage til toppen

© 2023 Drengsted

DMC Firewall is developed by Dean Marshall Consultancy Ltd