Poulsen, Jens Nielsen, 1869-1917 Jens N. Poulsen blev født i Drengsted. Hans far havde været sømand og havde større udsyn end andre på egnen, men han insisterede på at sønnen skulle være bonde, selv om Jens N. Poulsen helst ville være læge. Som ung var han elev på Mellerup Højskole og i øvrigt meget historisk interesseret. Jens N. Poulsen blev en af de ledende mænd på egnen inden for det nationale arbejde. Han var initiativtager til bygningen af Døstrup forsamlingshus og han var formand for foredragsforeningen, der holdt sine møder her. Han blev næstformand for Sønderjydsk Skoleforening i 1910, hvorefter han var en vigtig støtte for den af sygdom svækkede formand for Skoleforeningen Andreas Tyssen Hansen. Ved 1. Verdenskrigs udbrud blev han arresteret og sad interneret i Flensborg. Han døde på grund af sygdom i 1917. Det vides, at Jens Nielsen Poulsen var lidt af et problem for preusserne, da han ikke mere end 3 gange flygtede fra militærtjenesten, hvilket også endte med en fængselstraf. Herunder blev han ganske dårlig behandlet og hans helbred tog stor skade. Denne behandling var utvivlsomt medvirkende til hans død i så tidlig alder som 48 år. Jens Nielsen Poulsen blev gift d. 9. oktober 1900 i Døstrup kirke med Marie Christine Andersen, f.d. 29. febr. 1876 i Drengsted, og således flyttede hun ind på den 200 år gamle slægtsgård Krogen 11, Drengsted, som han havde overtaget efter sine forældre, Hans Detlev Poulsen og Anna Bothilde Winther. I ægteskabet var der ingen børn. Jens Nielsen Poulsen var kendt i landsbyen som "lægen". Han havde oparbejdet sig stor viden om bl.a. sygdomme. Det havde jo været hans store ønske at blive læge. Men som enebarn var der ingen pardon og han måtte føje faderen. Det var ikke sådan, at han behandlede syge, men udelukkende kom med gode råd. Marie Christine Andersen var søster til Jens Mathiesen Andersen, som var "smuttet" til Amerika - vel for at undgå preussisk militærtjeneste i 1. Verdenskrig (1914-1918), som i øvrigt var ganske farligt. Da denne fare var ovre i 1919 kom Jens Mathiesen Andersen tilbage og flyttede ind på gården for at hjælpe søsteren med driften. Deres far, Anders Thomsen Andersen, flyttede også ind. Han fremgår af folketællingen i 1921. Senere opkøbte Jens Mathiesen Andersen gården og drev den til sønnen Anders overtog gården. Jeg var lige forbi Henry Andersen her fredag den 26. februar 2016 for at høre mere om hans far Jens Mathiasen Andersens ophold som ung - omkring 1918 - i Amerika I den forbindelse fik jeg mulighed for at scanne Marie Poulsens preussiske rejsepas. Marie var som tidliger nævnt søster til Jens Mathiasen og var gift med Jens Nielsen Poulsen, som drev gården Krogen 11, som havde været i fam. Poulsens eje gennem mere end 200 år. Den 15. juni 1920 blev Sønderjylland genforenet med det danske rige. Passet ses udstedt den 1. april 1920 - altså stadig preussisk tid. Andreas Jacobsen, opvokset i Lovrup, pensioneret ingeniør og bosiddende i København, som jeg har besøgt og gentagne gange har haft kontakt med som en stor fan - har han selv givet udtryk for - af hjemmesiden, har sendt mailen nedenfor her den 21-01-19, idet han tilfældigt var stødt på informationer, som han mente burde læggges ind og det er selvfølgeligt en selvfølge: Hej Tedo Jens Nielsen Poulsen
(Kilde: Grænseforeningen)
Gården nedbrændte i øvrigt i 1910 og blev genopført med et sjældent flot stuehus, som det fremstår fortsat i dag.
Marie Poulsens rejsepas
Marie Poulsens Rejsepas
Kommentar fra Andreas Jacobsen
Poulsen, Jens Nielsen
- Detaljer
- Skrevet af: Tedo
Hermed en lille sørgelig artikel fra Sønderjydske Aarbøger 1923, som jeg tilfældigvis faldt over forleden.
Den hører vel hjemme under dine Krigshistorier og Slægtshistorier.
Sørgeligt, at sådan en god og oplyst dansk mand skulle dø så ung.
Hvis du har problemer med at åbne dokumentet, kan du benytte følgende link:
Mange venlige hilsener
Andreas Jacobsen