Cornelius Schmidt har lavet et notat om kommuneforstandere i "Døstrup sogn". Vi vil forsøge at sætte perioder på.
Definition: Ifølge opslag i Historisk ordbog 1700-1930 er "Kommuneforstander" jf. ty. gemeindevorsteher samt Amtsforstander) spec. mht. forhold i Sønderjylland 1864-1920: En leder af en landkommune; byforstander. M. Mackeprang, Nordslesvig.(1910), 66.
Drengsted var en selvstændig preussisk landkommune i perioden 1864-1920, hvor min morfar Theodor Nørregaard var den sidste kommuneforstander.
Med landkommuneordningen af 22. september 1867 blev der for første gang i den slesvigske historie skabt et ensartet kommunalvæsen for hele regionen.
Den besluttende myndighed var kommuneforsamlingen, hvor alle selvstændige (mandlige) beboere med egen husstand og eget hus havde adgang. I nogle af de større kommuner valgtes et kommuneråd, og dette sidste system blev obligatorisk med den reviderede landkommuneordning fra 1892.
Treklassevalgretten **) sikrede imidlertid den mest velhavende befolkningsdels dominans.
Kommuneforsamlingen hhv. kommunerådet valgte en kommuneforstander, som ordnede det daglige administrative arbejde i kommunen (bl.a. skatte- og finanssager) og samtidigt var statsmagtens repræsentant, idet han forestod meldevæsenet og fungerede som lokal politimester under herredsfogedens, senere amtsforstanderens ledelse.
Nogle kommunale opgaver blev varetaget af kommuneforbund. Det gjaldt først og fremmest fattig- og skolevæsenet, hvor man i de fleste tilfælde bibeholdt sogneinddelingen fra den gamle slesvigske forvaltning. Vejvæsenet, brandslukningsvæsenet og andre opgaver blev i mange tilfælde ligeledes varetaget af et kommuneforbund. Godserne udgjorde deres egne kommuner, godsdistrikterne, hvor godsejeren eller godsinspektøren var kommuneforstander. Sager herfra skal findes i godsarkiverne.
*) Kilde Statens Arkiver
**) Treklassevalgret: Indirekte og ulige valgret til det preussiske andetkammer, Abgeordnetenhaus, gældende 1849-1918. Vælgerne var ifølge ordningen inddelt i tre klasser ud fra en tredeling af den totale skatteydelse. Ved valgene i 1908 betød det, at første klasse, der kun omfattede 4% af befolkningen, valgte lige så mange valgmænd som tredje klasse, der udgjorde 82% af befolkningen.
Igen et notat af Cornelius Schmidt og tak for det.
