Husk nu endeligt. Har du oplysninger til indholdet, så er det meget vigtigt jeg hører fra dig. Ring på 21430294 eller send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Link til matrikelnr. 1-30 Link til matrikelnr. 31-60
Ja - så kom jeg til grundbøger for Drengsted. En tur til Statens Arkiv i Aabenraa den 29-11-2016.
Der er tale om næsten "tonstunge" bøger, som fotoet tydeligt fortæller. med nærmest chokerende registreringer, når det tænkes på kopiering til hjemmesiden. Siderne har et ganske ukurant målt og stramt fæstnet i bøgerne. Eneste mulighed viste sig hurtigt - affotografering.
Så jeg rejste mig med apparatet kl. 09 og bladrede og knipsede til kl. var ca. 14 (2,4 gb materiale). Da "vae æ grauv møj øem fra æ ræv og upætte".Det hele skulle jo med i 1. hug, for jeg har trods alt en strækning at køre fra Viborg.
Denne omfattende registrering blev iværksat af preusserne efter 1864, som "rygteksten" nærmest fortæller, hvor Sønderjylland faldt i preussiske hænder efter den voldsomme kamp bl.a. endeligt ved Dybbøl Mølle.
Den fortrykte tekst er selvfølgeligt på tysk.
Mening var, at de enkelte artikler skulle være knyttet til relaterende ejendomme, men jordstykke matrikler gør - for en amatør som mig - det helt uoverskueligt. Derfor bliver de enkelte ejendomsoplysninger (under ejendomshistorier) løbende opdateret med link til denne side i takt med, at et matrikelnummer kan henføres.
HER REGNER JEG RIGTIG MEGET MED JERES HJÆLP.
Der kan være tale om forkerte henførelser, "forsvundne" ejendomme, som enten er blev slettet eller tilgået andet ejerforhold. Bl.a. f.eks. hjemmeslagter Ole Olsens ejendom/fødegård, som var beliggende mellem Krogen 9 og 11. Denne ejendom udbrændte i 40'erne efter oplysninger fra Sander/Alexander Dixen. Det var i skoletid og eleverne fik lov til at se lidt på fra skolegården. Gymnastiksalen var da ikke opført og således var der frit udsyn. Ole Olsen afviste at genopføre ejendommen, hvilket var et krav fra Brandforsikringen. Det lykkedes dog for ham at få udbetalt en erstatning ved at opføre et skur på matriklen.
Blatt-nummer svarer til et matrikelnummer.
Bøgerne omfatter registreringer startet op 1870 ca. omkring de enkelte ejendomme og grunde med matrikelnumre, ejerforhold og optagelse og afvikling af lån mv., og fortsatte efter genforeningen i 1920 frem til omkring 1940.
Det vides ikke, om registrering af danske myndigheder før 1864 var udgangspunkt, eller preusserne simpelthen startede op fra bunden. Et tungt arbejde - uanset, da ebd jo ikke var opfundet, - ja selv ikke biler eller telefon fandtes heller ikke. Så der var tale om "benarbejde" eller hesteryg/-vogn.
I højre side findes kolonne med henvisning til de enkelte matrikelnumre. For at felterne ikke skal fylde for meget i højre margin, er vejnavne forkortet med "D" for Drengstedvej og "K" for Krogen.
Det kan anbefales, at du henter den enkelte mtr-artikel ned efter behov. Det gør materilet nemmere at læse med muglighed for at forstørre.