Det er så mit fødehjem, hvor jeg voksede op med 3 søskende - 2 ældre brødre, Jørgen og Knud, og en lillesøster, Caroline - (en nyfødt ca. hvert 2. år og kun lægen hindrede nordjyske forhold - rigtig mange børn) - som børn af Grethe og Rikard Hansen.

Det var min mors fødehjem. Min far kom fra Hørby i Vendsyssel. Han var uddannet kontrolassistent (sådan en, som i gamle dage gav køer karakter efter ydelse og fedtværdi i mælken -  noget nyt og ret moderne på daværende tidspunkt). Han arbejdede sig ned gennem Jylland, hvor han endte i landsbyen Vellerup i Sønderjylland. Her var min mor ung pige i huset hos sin lidt ældre halvsøster Engeline, som var blevet gift med gårdejer Jens Lautrup.

Her var min far så "kontrollør" og som Alexander fortæller - så var han en rigtig flot fyr altid velklædt i brun jakkesæt og lange læderstøvler. Noget som rigtig "tændte" og sådan gik det til, at min mor og far fandt hinanden til stor glæde for os børn (livet).

Det var en landbrugsejendom på ca. 80 tdr. land med det meste af jorden omkring ejendommen.
Så vidt jeg husker, havde vi for det meste mellem 8-10 køer og en række kalve, hvorfra der skete udskiftning blandt køer og ellers solgt til handelsmænd eller slagtning. Det var gerne vognmand William Nielsen (søn af Stoffer Nielsen, Krogen 7) Bredebro, som hentede dyrene. Han havde en stor flot rød lastbil indrettet til transport af dyr. Der var også 2 grisestalde mere eller mindre fyldt op hele tiden - den ene til slagtegrise, som blev leveret til slagteriet i Skærbæk.

De fik præget et stempel, som blev "slået" mod ene lår med oplysninger på leverandøren/-nummer. Det var med et apparat med små blækstifter, som blev slået mod skindet. Det kunne godt få grisen til at skrige lidt op. I starten skulle der 2 personer til at læsse en gris, da det foregik med en kæp under bugen og et løft til en lille luge i bagsmækken på lastbilen. Senere blev det rigtig moderne med en hydraulisk lift - et buet smal "skål", som grisen blev ført ind i og fik sig en kort rutchetur ind på ladet.

Der var også en hestestald med plads til ca. 10. Vi havde omkring 5-6. Et par af de gamle kunne der godt rides på, mens resten  var nogle urolige nogen - set i børnehøjde.

Der blev malket morgen og aften og mælken blev leveret til mejeriet i Døstrup i mælkejunger a 50 kg (+ spand vel mindst 10 kg) med leverandørnummer stanset ind i låget. Mælken blev afhentet hver morgen af "æ mælkman", som med håndkraft læssede de ret tunge spande/mælkejunge op på en almindelig landbrugsvogn. Der var tale om et løft og sving på mindst 1 meter. Så det var et rigtig hårdt arbejde. På mejeriet foregik af- og pålæsning også med håndkraft, men dog ved rampe i samme niveau. Returvarer var bl.a. valle og surmælk til grisene. Man kunne også bestille frisk smør og ost, som så blev leveret samtidigt. I flere år havde landmand Marinus Haugaard, Drengstedvej 49, dette hverv som supplement til hans nyopførte husmandsbrug.

Ja, jeg havde næsten glemt, at min far havde heste frem til omkring 1958, hvor han købte sig en ny rød David Brown traktor. Det var noget stort og vi børn fik lov til at køre en lille tur. Også min søster, som var omkring 10 år, og heldigt for os alle endte det med ringe fart mod det store træ i indkørslen. 
Traktoren var en afløsning for hestene. Det blev vist nok fremskyndet af, at min far samme år blev sparket ubehageligt hårdt på høje knæ af en noget hidsig hingst. Noget, som chokerede ham rigtig meget.

Link til min mors familiehistorie

Historien omkring gården, som jeg nu kan få den stykket sammen – bl.a. ved hjælp af gamle notater, håndtegning (se link) m.v., som Cornelius Schmidt har stået for.

Der er tale om en gård, som lå i byen, og ejet af en gren af familien Schmidt, som kan føres flere led tilbage – således:

1) Hans Hansen Schmidt‏‎, søn af Lass Hansen Schmidt og Anna Pedersdatter‏.

F. ‎8-8-1779 i Drengsted, d. ‎15-9-1828. Blev gift med Mette Cathrine Christensdatter, datter af Christen Andersen og Anne Olesdatter. F. 1779 i Drengsted, d. 25-6-1841.
De fik 5 (3 døde kort tid efter fødslen) Chresten.

 2) Chresten Andersen Hansen Schmidt, f. 12-3-1806 i Drengsted, d. 26-2-1863. 2. ægteskab med Bodil Marie Andersdatter, f. 5-4-1824 i Lovrup, d. 9-5-1897 – datter af Anders Christensen og Mette Marie Andersdatter.
Ægteskabet omfattede 5 børn – bl. a. Mette Cathrine Schmidt, f. 3-2-1854 i Drengsted, d. 11-3-1940 i Drengsted. Nævnt i et brev …...

Så begynder min slægt med oldeforældre:

3) Bodil Marie Andersdatter, f. 5-4-1824 i Lovrup, d. 9-5-1897, indgik 2. Ægteskab 13-10-1865 med Andreas Nielsen Nørregaard, f. 30-7-1837 i Vinum, som søn af Niels Nielsen Nørregaard og Kjersten Cathrine Jeppesdatter. Han blev lærer 1864 med afgangseksamen fra Tønder seminarium på den nyopførte skole i Drengsted – beliggende lige over gården - de næste 30 år. Han døde 25-6-1919.

Ja – således gik det altså til. Men mere om gården.

Ifølge Cornelius Schmidts håndtegning – husk link – brændte den oprindelige gård. Det må have været omkring 1800-tallet. Man fik tilladelse til at genopføre gården uden for byen mod vest – nuværende beliggenhed Drengstedvej 9. Cornelius har noteret ”bygget 1804. Formentlig har der været tale om deling af gården, hvor den oprindelig brændte gård opført ca. 1577, da fam. Schmidt forsat ”sidder” på denne ejendom Drengstedvej 27 – nu ”Drengstedgård” – som således også måtte være blevet genopført.

 Harder

Andres Jacobsen (ingeniør, opvokset i Lovrup, men bosat i Kbh, og vist hjemmesiden stor interesse,) har igen i aftes - den 22-08-2000 -, ringet til mig, fordi han nu havde flere oplysninger til hjemmesiden. Han var blevet ringet op af en yngre Harder, bosat på Fyn, idet de langt langt ude havde familiemæssige forhold. Den ygre Harder leder efter oplysninger omkring August Harder, som havde forbindelse til Drengsted. Andreas søgte bare på nettet på "August Harder, Drengsted" og straks poppede der oplysninger om denne personer med referance til hjemmesiden, da jeg havde fået ham opdateret i forbindelse med ejerforhold til mtr.nr. 1-30. Jeg havde ikke forventet, at dette arbejde efter besøg på Rigsarkivet i Aaberaa og med lidt tungt opdatering, havde givet nogen særlig resultat. Mere tænkt på, at lokale kunne hygge sig med disse oplysninger. Men nu er jeg særlig glad for, at jeg gjorde det med denne afsmitning om muligt supplerende historie til denne familie. Så jeg venter spændt på evt. kontakt fra denne "yngre Harder" på fyn.

Under redigering.

Depressionen i 30'erne kan have været årsagen til, at Harder måtte "gå fra gården" og overtog herefter en mindre ejendom i Vinum. 

Da min far og mor som arv overtog ejendommen, skulle min far efter udsagn fra Alexaner Dixen have udtalt: "Det går aldrig". 

Pant og gældsovertagelse.

{google_docs}https://tedo.dk/files/pdf/august-harder-1925-1937.pdf{/google_docs}

 Noget svært at scanne. Står på hovedet i øjeblikker, men det arbejdes på en "vending".

{google_docs}https://tedo.dk/files/pdf/d9-mtr-kort-1929.pdf{/google_docs}

 Ejerforholdene gennem tiden

Under redigering