Artiklen nedenfor var en overraskelse af de store under morgenlæsning af Jyllandsposten 14-4-2018, når man har særlig interesse for 1864-1920 - perioden, hvor Sønderjylland som Nordslesvig var underlagt preussisk styre. Godt nok selvforskyldt efter det tabsgivende slag ved Dybbøl Mølle 1864.

Artiklen fortæller om Karsten Skovs forfatterskab om herskesyge tyske embedsmænd på Als og udgivet bog om soldaten "Knacker" tvunget krigstjeneste ved fronten i Frankrig og desertering. 

Umiddelbart syntes det ikke at vedkomme vores egn - hverken Drengsted eller omkringliggende byer. Men artiklen er taget med fordi, at alt hvad der foregik af godt og skidt under det preussiske vedkommer alle sønderjyder og flere vel.

Herskesyge preussiske embedsmænd er jeg ikke stødt på i vores dels af Sønderjylland. Der har givet været nogen, men slet ikke på det niveau artiklen beskriver og som bliver fortalt i Karsten Skovs kommende udgivelse og i bogen om "Knacker". 

Godt nok forsøgtes at fortyske de dansksindede i vores område. Det lykkedes som bekendt ikke særlig godt uden at nogen blev forfulgt eller terroriseret, som på Als, men flere tysksindede embedsmænd - præster og lærer - var godt sure over modstanden mod at lære tysk. Bl.a. i Døstrup kirke turde præsten ikke prædike på tysk af frygt for, at kirkegængere så udeblev. Min oldefar Andreas Niels Nørregaard var lærer i Drengsted i 30 år - dimitteret fra Tønder seminarium i 1858 ca. Han var også til tvungen prøve i tysk, og det gik ikke alt for godt, men han beholdt dog jobbet og tysk undervisning blev det ikke til. Det var en perioden med op til 30 elever. Ja 1864 gik ham heller ikke ram forbi. Var indkaldt i ca. 2 år, men de nærmere omstændigheder kendes ikke. I perioden var der vikar på Drengsted skole.

Men denne stærk dansksindede del på vores egn hang vel også sammen med "De 3 kongelige enklaver", hvor dronning Margrethe den 1 omkring 12-1300 tallet havde opkøbt godser i området og lagt disse under kongeriget for at få mere indflydelse i området. Resultatet heraf var bl.a. derfor, at den dansk-preussiske grænse ikke fik et helt forløb langs med Kongeåen, som det ellers siges, da grænser blev lagt syd om Ribe – mellem de 2 små byer Egebæk på den danske side og på Hviding på den preussiske side. Det skyldtes utvivlsomt, at godset Riberhus var lagt under kongehuset.

Ser man bort fra tvunget krigstjeneste, så tror jeg ikke, at beboere i det vestlige område fik ringere kår end før 1864, for grever og baroner herskede jo før og flere var ret trælse, har jeg læst. 

Bogen "Knacker" kan både købes og lånes på bibliotek. Jeg har stillet mig i kø.

Håber på siden giver anledning til at udnytte muligheden for mere viden om, hvad der skete under det preussiske styre. På hjemmesiden under by- og egnshistorier findes der ret mange artikler, som vedrører denne periode.

 

 

1

2

3

Comments powered by CComment