Skærbæk Realskole

07-08-2016 

Kære Tedo!

Tak for initiativet til en rigtig god dag sammen med jer alle. Dejligt at vi havde god tid til at tale sammen. Vi havde vores bange anelser vedr. vejret, da vi tog hjemmefra. Heldigvis klarede det op, og vi kunne nyde den dejlige natur på Mandø.
Jeg sender mine 15 uredigerede billeder i 3 omgange. Billederne kan sagtens gøres lysere.

Hils Jytte!
Venlig hilsen
Kirsten og Ole

 

 

09-08-2016:

Godt du kan se dem. Men hvorfor ikke lave en lukket Facebook-gruppe? Ja, jeg spørger bare? 

13-08-2016:
Tak for sidst. Det var dejligt at være sammen med jer og resten af “banden” på Mandø. Selv om vi ikke var så mange, er jeg sikker på, at deltagerne hyggede sig i den tid vi var sammen. Men der skulle da gerne være nogle flere med næste gang. Det var især en fornøjelse at møde Ole med en fantastisk viden og gåpå mod uden lige, og hvor var han dog positiv. Det kunne evt. være en god ide at inddrage ham i arbejdet med at finde ud af, hvad der skal foregå om 2 år. Han er fyldt med ideer, men det er jo længe til endnu.I må ha’ det rigtigt godt.
Hilsen fra Henning og Cathrine.

 

 

LIVSFORLØB

for elever i 3. real årgang 1964 på Skærbæk Realskole
skrevet i forbindelse 50 års jubilæet.

Bent Paulsen
Efter endt realeksamen i 1964, fik jeg læreplads som automekaniker i Ribe, hos General Motors. Der kunne jeg starte den 1. november, og i de tre måneder, fra august til november, arbejdede jeg hos en landmand i Øster Gasse.Efter uddannelsen som mekaniker arbejdede jeg bl. a. hos Jens Hansen i Frifelt og hos John Stenderup i Øster Vedsted, som mekaniker og opretter.Derefter gik turen ind til militæret, hvor jeg startede i Skive som rekrut. Jeg blev overført til Tønder, som husede Luftværns Arteleriet . En fantastisk tid, hvor jeg var kontor ordonnans og privatchauffør for obersten.Efter militæret arbejdede jeg et par år som autoelektromekaniker hos Brd. Egholm i Tønder. Men, da jeg kunne tjene mere (ca. 2 kr. i timen) i Skærbæk på en fabrik, hvor man producerede vinduer, startede jeg der i 1976.Jeg pådrog mig en arbejdsskade, hvor jeg trådte forkert på en palle, med en diskosprolaps som resultat. Jeg fik bevilliget revalidering af kommunen. Her blev jeg uddannet maskintekniker, det man i dag kalder produktions teknolog. Det arbejdede jeg som et par år i Esbjerg og Gram. I 1995 startede jeg et fitnesscenter i Skærbæk, et af de første i området, som jeg drev i ca. 15 år. I mellemtiden var jeg gået ind i politik og blev valgt ind i Tønder Kommunes kommunalbestyrelse efter sammenlægningen af de 6 små kommuner. De første 4 år sad jeg alene i kommunalbestyrelsen, og det kunne kun række til en plads i Arbejdsmarkedsudvalget. I næste valgperiode blev vi valgt 2 ind, hvilket resulterede i en formandspost for Børn og Unge, en næstformandspost i Arbejdsmarkedsudvalget og 2. vise borgmester. I den nuværende periode er jeg stadig medlem af Arbejdsmarkedet. Et utroligt spændende område. Jeg er samtidig blevet 1. vice borgmester. Jeg er gift med Bodil, har været det i 44 år, vi har tre drenge. Kim 44 er fodermester. Tvillingerne, som er 41, Allaner selvstændig revisor i Vejle og Steffen er business controlerchef hos Velux i Skærbæk

Henning Petersen
Det har altid været min drøm at få en teknisk uddannelse. Derfor søgte jeg ind til Flyvevåbnet (FLV) og blev optaget som Flymekaniker Lærling i 1964. Som følge af en stor tilgang af lærlinge, var der imidlertid 2 års ventetid på at starte, og jeg arbejdede som svejser på Ribe Jernindustri, indtil jeg i 1966 begyndte som lærling på Konstabelskolen i Jonstruplejren ved Flyvestation Værløse. Efter at have gennemgået en teoretisk uddannelse som flymekaniker, startede jeg i 1968 i praktik på Flyvestation Skrydstrup. Her arbejdede jeg på forskellige typer jetfly, og efter at have bestået svendeprøve i 1971 kom jeg på Sergent Skole i Værløse i ½ år. Derefter tilbage til Skrydstrup i en tid, hvor den kolde krig mod øst var på sit højeste, med mange øvelser til følge. I januar måned 1980 modtog Skrydstrup det første af i alt 76 stk. F-16 Fighting Falcon fly. Flyet var meget forud for sin tid, og som følge af dets kompleksitet, blev flyets arbejdsområder opdelt i specialer. Jeg blev således uddannet som motorspecialist og fungerede som Dokleder på Motorværkstedet i mange år. Efter overgang til F-16 har jeg deltaget i rigtig mange kurser og ture til baser i hele Europa samt USA, og det blev ikke mindre efter murens fald i 1989, som totalt ændrede FLV arbejdsopgaver. Der blev således oprettet en F-16 udrykningsstyrke, hvormed jeg deltog i Kosovo konflikten med flere ophold på en base mellem Rom og Napoli.  Det bragte mig ligeledes 3 mdr. til Kirgisistan i f.m. Natos indsats mod Taliban i Afganistan. I 1991 blev jeg Kvalitetsinspektør i den Tekniske Stab. Mit hoved arbejdsområde var at foretage tekniske undersøgelser af fejl på flystel og motor på F-16. Arbejdet har været utroligt spændende, og jeg var ansat i afdelingen, indtil jeg som 60 årig gik på pension, i 2006. Jeg blev gift med Cathrine i 1970, hvorefter vi byggede hus i Skrydstrup og har boet her lige siden. Vi har 3 børn, Solveig 43, Majbritt 41, Dennis 35 år og 3 børnebørn og vi er så heldige, at de bor tæt omkring os. I alle årene i Skrydstrup har min store interesse været foreningsarbejde, og har således været formand for børnehaven, været i skolebestyrelsen samt formand for Idrætsforeningen igennem mange år. I de sidste 10 år har jeg været, og er stadigvæk, formand for Square Danserne i Skrydstrup. Vi rejser en del og camperer meget i ind - og udland og tilbringer megen tid på plads nr. 265 på Lakolk Strand Camping, Rømø. Jeg glæder mig utrolig meget til at se jer alle den 9. august.  Venlig hilsen Henning.

Erik Jensen
Efter realskolen kom jeg i tømrerlære i Frifelt og boede hjemme i Rejsby.    1. nov. 1967 begyndte jeg på Ingeniørskolen i Horsens og blev 4 år senere færdig som anlægsingeniør. Herefter 2 år ved Telegraftropperne i Aarhus som sergent og i august 1973 ansat i et mellemstort tømrer- og snedkerfirma i Odder som driftsleder. 15. juli 1980 startede vi vores eget tømrer- og byggefirma i Hedensted, vi kom hurtig i gang og havde ca. 30-40 ansatte og arbejdede i området fra Kolding til Aarhus. I 2000 solgte vi virksomheden i et glidende generationsskifte over 4,5 år, og i samme periode var jeg landsformand for vores arbejdsgiverorganisation med stor rejseaktivitet til København. I de senere år bestyrelsesarbejde i flere virksomheder, bl. a. anlæg af golfklub i Hedensted samt rådgivning indenfor byggeri m.m. Privat: Gift med Birgit fra Horsens i 1971 (hun stod for administrationen i vores firma), vi har 3 døtre, 3 svigersønner og selvfølgelig familien og børnebørnene. 

Mogens Jørgensen
Siden jeg forlod Rømø/Skærbæk valgte jeg som øbo at stå til søs og blev maskinmester, men blev gift og gik i land, og har haft eget firma i snart 40 år – vi fik 2 børn, en dreng og en pige, så mere kan man ikke ønske sig. Desværre mistede vi vores søn Thomas for snart 6 år siden, og han ligger på Rømø Kirkegård ved siden af mine forældre. Vores datter Merete er museumsinspektør på Statens Museum i Kbh., og vi har et barnebarn som hedder Alina, og som elsker at komme til Rømø! Kommer en del på Rømø, da vi har sommerhus i Kromose. Glæder mig til gensyn med jer alle!

Winy Pedersen gift Tønder 
Skærbæk 2014. Kort referat over de sidste 50 år! Arbejdslivet: I 1964 fik jeg elevplads på kontor i Ringsted, men p.g.a. hjemve blev det kun til et halvt år. Fik så elevplads på kontor i Skærbæk i 1965, og der fuldførte jeg elevperioden.Var hjemmegående et par år og derefter igen på kontor indtil 1982, hvor familien rejste til Nyborg (p.g.a. min mands arbejde). I Nyborg fik jeg arbejde på et elevhjem for udviklingshæmmede børn og unge.Rejser tilbage til Skærbæk i 1986 (igen p.g.a. min mand). Får arbejde på Amtsplejehjemmet i Løgumkloster, og i 1989-1990 bliver jeg uddannet til sygehjælper i Sønderborg. Jeg arbejder derefter som sygehjælper i Skærbæk, indtil jeg går på efterløn i 2007.Familielivet: Bliver gift i 1967, får en søn samme år og en datter i 1971. Siden er der kommet en svigersøn og et barnebarn til, samt en kæreste/veninde.Da vi nu har nået den tredje alder, valgte vi for 6 år siden at sælge hus (lige før krisen), og bor nu til leje i boligforeningen i Skærbæk. Det giver en dejlig frihed, at man ikke skal tænke på vedligehold og deslige. Vi bor i et rækkehus med en lille have, så det er til at overse.

Annemarie Hansen
Efter skolen blev jeg uddannet som farvehandler i Tønder. Det meste af mit arbejdsliv har været indenfor butik, men jeg har også været ansat i et kosmetik firma, WeHa, i Tønder. De sidste 10 år var jeg ansat i køkkenet på Tønder Sygehus. I 1969 blev jeg gift med Knud. Vi bor i Tønder, hvor vi har bygget hus, og vi har ingen børn.

Tedo / Jens Cassøe
Efter Realskolen søgte jeg ind til militæret. Jeg var kun 18 år. I slutningen af tjenesten kunne vi mod en kontrakt blive optaget i et kompagni under UN, der med øjebliks varsel kunne indsættes, hvor der var uro i verden. Vi fik 1500 kr. for at skrive under. Det var da en slags penge på det tidspunkt (1965). Blækket var heller ikke tørt, før man mente, at vi skulle en tur til Conge. Det var et farligt sted med allerede flere dræbte svenske UN soldater. Men lykken var os bi, for man manglede endnu mer et akut hold til Cypern. Det blev så til holdet Dancon IV. Her var jeg i perioden 1. maj – 31. okt. 1966. En fantastisk oplevelse for en ung knægt. Derefter blev jeg optaget i politiet og mødte den 1. aug. 1967 hos Frederiksberg politi. Efter endt uddannelse kom jeg i 1971 til politiet i Viborg. Frem til 1978 som ordensbetjent og blev herefter overført til kriminalpolitiet, hvor jeg har arbejdet med alle former for kriminalitet. Mit speciale blev dog narkokriminalitet,  IT-kriminalitet, hvorunder også børneporno hørte, og de sidste 6 år som efterforsker på et lille hold, der behandlede store svindel- og skattesager. Det medførte utallige udenlandske rejser. Jeg blev pensioneret 1. maj 2011 efter 44 års tjeneste og som ældste rigtige betjent. Jeg har haft et ganske spændende og interessant arbejdsliv. Nu er jeg så pensionist og hygger mig bare med familie. Har 2 voksne børn. En datter, som rejser for Wolford og bor i Malmø, og en søn, som er ingeniør og bor i Viborg med sin hustru og deres 3 børn (13 – 11 – og 2 år. Jo, så spiller jeg også bridge 2-3 gange om ugen. Glæder mig meget til at møde jer alle sammen.                                                  

Ellen Pedersen
Efter realeksamen tog jeg på ferie hos min ældste bror Ebbe og hans kone i København. Der rendte jeg ind i Ib (han var i marinen sammen med min bror). Derfor blev jeg i storstaden, flyttede på pensionat og kom i lære som boghandler. I 1968 blev jeg udlært, vi blev gift og flyttede til Odense fordi Ib blev forlagt til Langelandsfortet. Jeg gik over til kontorarbejde og fik arbejde på Albani Bryggerierne. Helen blev født 1970. Da Ib i 1970 fik arbejde på Aalborg Lufthavn, flyttede vi til Nordjylland. Vi boede i Gjøl, medens vi byggede hus i Biersted. Jeg fik arbejde som bogholder hos en entreprenør på halv tid. Samtidig lavede jeg regnskaber for nogle lokale håndværkere.Thomas blev født i 1975 og Tine i 1978.  I 1982 lavede Simonsen og Weel en afdeling i Aabybro med elektronisk hospitalsudstyr. Der kom jeg med fra starten, var en del på elektronik kurser og endte som elektronikmekaniker. I 1986 blev vi skilt, og børnene og jeg flyttede til Aabybro. 1988 mødte jeg Birger, vi blev gift i 1990 og købte et nedlagt landbrug i Vildmosen. Vi havde kun været sammen i 7 år, da han pludselig døde. Jeg solgte ejendommen og flyttede til Aabybro igen. Desværre måtte jeg droppe arbejdet i 1995 p.g.a. slidgigt i ryggen. Så gik jeg i gang med at læse HF på VUC. Jeg læste sammen med Tine, og vi fik hue på samme dag, det var lidt sjovt.  Så slog amor til igen, jeg mødte Hans i 1997. Hans er rådgiver indenfor pelsdyrbranchen og har en del arbejde i udlandet. Jeg har været så heldig at kunne være med en del af rejserne, meget spændende. Jeg har også haft arbejde som køkkenbedste i en børnehave for en periode, det var alle tiders. Siden har jeg været frivillig i en genbrugsbutik, hvor jeg var med i ledelsen, går i motions- og svømmehal 3 morgener ugentlig, er med i Inner Weel, sidder i bestyrelsen i beboerforeningen og er med i et par støtteforeninger. Hans og jeg holder stadig sammen. Jeg har 5 børnebørn og 2 oldebørn. Hans har 1 søn, 1 barnebarn + 1 på vej. Alle bor i en radius af 25-30 km. Bare dejligt.                                                         

Annagrethe Matthiesen født Olesen
Fik en læreplads på kontoret i Møbelfabrik i Tønder. Fabrikken brændte. Jeg fortsatte min elev/læreplads hos Andersen og Nissens Boghandel. Efter endt læretid i boghandel i Haderslev. Tilbage i Tønder efter et par år – blev gift med Preben og fik mit første barn. Vi var flyttet til Abild. Jeg arbejdede på kontor hos firmaet Cadovius i Tønder.  Flyttede til Kolding. Fik mit andet barn – flyttede til Vejen. Efter endt barsel begyndte jeg sygehjælperuddannelsen i Esbjerg og på Brørup Sygehus. Efter 5 år på Brørup Sygehus har jeg arbejdet 30 år på plejehjem i Askov. De sidste 12 år af mit arbejdsliv arbejdede jeg som kontorassistent på plejehjemmet. Jeg gik på efterløn som 62 årig. I dag er jeg fraskilt og bor sammen med Sven. Jeg har en søn, der er dyrlæge i Hørsholm og en søn der er direktør hos Bestseller A/S. Jeg har et barnebarn, en pige på 2 år og venter en lille pige i maj.Jeg bor på landet i Vejen Kommune.

Jens Christensen
Efter endt skolegang fik jeg en uddannelse i daværende Skærbæk bank. Efter et år i forsvaret vendte jeg tilbage til Skærbæk. Jeg blev gift (med min nuværende kone) og vi fik i årene herefter 3 børn, og har nu 6 børnebørn. I 70erne skete der mange fusioner indenfor banksektoren, og jeg fik på den måde mulighed for at prøve udfordringer i forskellige banker/afdelinger. Vi har faktisk haft bopæl på 10(!) forskellige adresser, siden vi blev gift. Efter 29 år indenfor finansverdenen var jeg efterhånden blevet (me)taltræt, og fik lyst til at prøve helt nye udfordringer sammen med min kone – så vi købte en blomsterforretning i Skærbæk. Jeg troede, det ville være en nem opgave, men jeg tog gruelig fejl! Det krævede virkelig mange resourser, så det endte med, at jeg fik en lille blodprop i hjertet, og min kone fik stress. Vores læge syntes derfor, det ville være en god ide at sælge og prøve noget nyt, så det gjorde vi i 1999. Jeg søgte og fik en stilling som graver ved Vodder Kirke, hvor jeg var ansat, indtil jeg i 2011 gik på pension. Nu har jeg et dejligt liv, hvor tiden går med lidt rejseri, pasning af have, hus (udvendig) og børnebørn, samt den næsten obligatoriske pensionist-interesse: golfspil.

Kirsten Kortsen gift Jacobsen   
Efter realeksamen i 1964 var jeg i huset hos redaktøren på Dagbladet Vestkysten i ¾ år. I 1965 blev jeg ansat i Skærbæk Bank, hvorefter jeg i 1969 blev ansat i Andelsbanken i Esbjerg. I 1972 blev jeg gift med Ole Andersen og i 1976 kom vores datter Katja til verden. Den 10. februar 2009 havde jeg 40 års jubilæum i banken – nu Nordea – hvorefter jeg i september samme år opsagde min stilling og gik på efterløn som 62 årig. Vores datter bor nu på Amager sammen med Claus. Hun er i gang med at skrive en Ph.d.. De har 2 børn , en pige på 4 år og en dreng på 1 år.

Erik P. Brandt 
Efter eksamen kom jeg i lære i Skærbæk Brugsforening. Efter endt læretid kom jeg ind til militæret ”flyvevåbnet”, hvor jeg var en kort periode i Padborg og resten af rekruttiden i Skrydstrup. Derefter til Karup – Kagerup - Kontrol og Varsling - tilbage til Skrydstrup (Bækskov). Den sidste tid i Værløse – befalingsmand -  som jeg droppede. Blev ansat på lageret hos Peter Justesen – København Frihavn – kom i lære som speditør efter 3 mdr. på lageret – shipping hvor jeg havde min daglige gang på skibene i havnen (skibsklaring), hos toldvæsenet samt ved grænseovergange – lidt kørsel i Østeuropa – re eksport til ambassader og legationer Verden over. Jeg var i dette firma i ca. 7 år – min kæreste / nuværende kone ville gerne blive i sin fødeby Silkeborg, derfor rejste vi tilbage til Jylland fra København i 1973, hvor jeg havde forskellige kortvarige jobs. Blandt andet Grindstedværkets afskibnings kontor i Aarhus – Frigor Frysebox Fabrik i Viborg. I december 1973 blev jeg ansat i mit nuværende firma SPX FLOW TECHNOLOGY som Shipping medarbejder og som Shipping Manager i 1975 (vi har næsten altid været udenlandsk ejet)  – jeg har rejst en del for firmaet bl. a. Syrien, Libanon, Singapore, Australien, New Zealand, Honkong, Kina etc.   Og har arbejdet i kortere perioder på vores kontorer bl. andet Moskva, Rusland etc. SPX FLOW TEC. producerer mejerimaskiner, bryggerimaskiner og maskiner til fødevareindustrien. Vores eksport er World Wide og jeg har mange venner og kollegaer over hele verden. Samt IC- Udviklingscenter for Europa som ligger i Silkeborg. Jeg arbejder på nuværende 4 dage om ugen men trapper ned over de næste par år for at gå på pension, når denne tid er der. Jeg blev gift med min kone ”Lisbeth” i 1973 – vi har 3 børn. Rene, der  er udviklingsdirektør hos NCC i København, har 3 sønner.  Michael , der er Maneger for Hotel Group ”Radisson” tidligere SAS Radisson – bor i København men ansat i Brussel Belgien, har 1 søn. Karin, der bor i Silkeborg og ansat hos ISS Fredericia i HR afdelingen – kører fra Silkeborg til Fredericia hver dag, har 1 datter og 1 søn. Året 2013 var et jubilæumsår for os – været gift i 40 år – haft det samme hus i 40 år samt ansat i det samme firma i 40 år. Min kone og jeg rejser en del, da vi kan leje os ind på Radisson Hoteller til personale pris. Vi har bl. andet besøgt Dubai, Oman, Tunesien, Singapore, bali etc.      Fritiden bruger vi på børn, børnebørn, venner samt rejser.

Bendix Thomsen

De første 14 år efter skolen prøvede jeg rigtig mange ting. Jeg boede 11 forskellige steder og havde arbejdet på ca. 12 forskellige arbejdspladser. Fra 1978 arbejdede jeg på Arcodan i Sønderborg og sluttede som produktionsteknikker og projektleder i 1994. Jeg var blevet gift i 1973 og havde fået to dejlige børn. I 1991 blev jeg skilsmisse-ramt, og tog et par år senere en pædagoguddannelse, som jeg stadig arbejder indenfor med psykisk-fysisk handikappede på Rendbjerg Aflastningshjem i Egernsund. Der har jeg været 10 år nu. Jeg er blevet gift igen og har fået 3 bonus børn. Det er blevet til 7 børnebørn. I dag forsøger jeg at være aktiv i lokalsamfundet i Bedsted, bl.a. som medlem af menighedsrådet. Livet gik slet ikke, som jeg havde regnet med i 1964, men det gik, og jeg er tilfreds.

Jørn Pedersen

Livsforløb efter realeksamen ”Skærbæk Realskole”. Jeg valgte en håndværkeruddannelse som maskinarbejder. 1964-1968. I lære på Aabenraa Motorfabrik / Callesen Diesel. Aabenraa Motorfabrik byggede motorer til fisketrawlere og coastere, så det havde jo lidt med søfart at gøre. Alle de andre lærlinge søgte ind til søværnet for at aftjene værnepligten, så jeg valgte det samme. 1969-1970. Aftjent værnepligt ved søværnet, hvor jeg sejlede med Minelæggeren ”Fyn”. Da min værnepligt var overstået, og jeg var blevet lidt bidt af livet til søs, var det den vej, jeg valgte at komme videre, og startede derfor en uddannelse som maskinmester. 1971-1973. Udvidet Maskinmestereksamen på Esbjerg Maskinmesterskole. Herefter var der ansættelse i Danmarks største rederi i tank-/stykgods og containerskibe, med fart over det meste af verden. 1973-1983. Sejlede som Maskinmester ved A.P.Møller/Mærsk. Da jeg først blev gift og begyndte at få børn, trak det lidt i en for at komme i land og finde et arbejde. Jeg nåede lige at få Nanna med på hustrusejlads, inden jeg stoppede, det blev til 3. mdr. på linjefart med containerskib Østen – Persergolfen.Jeg fik i 1983 arbejde ved Forsyningsafdelingen på Danfoss, og vi flyttede fra Skærbæk til Sønderborg. 1983-2013. Maskinmester Danfoss A/S. Min interesse for vand har altid været der, så da børnene var små blev ferier og fridage brugt i vores sejlbåd. Vi havde i ca. 10 år motorcykel og har været en del sydpå, så det er blevet til flere lange ture til Østrig / Italien og Kroatien. Jeg gik som 65 årig på pension efter næsten 30 års ansættelse på Danfoss A/S, hvor jeg i alle årene var i Forsyningsafdelingen. Tiden bliver nu brugt på hus/have og lidt madlavning samt interesse for vin. Vores hund ”Trold” skal også motioneres. De store både er blevet lidt mindre og udskiftet med en havkajak, og jeg ror ca. 600-800 km. om året. Sejlbåd og motorcykel er afskaffet og erstattet med en campingvogn.  Jeg har siden 1981 været gift med Nanna, der er børnehavepædagog. Vi har 2 børn, en dreng der er elektriker og arbejder Offshore fortrinsvis på Nordsøen, og en datter der er lærer på en friskole her på Als.                                                                                                                                                                                                                         

Alice Ravn gift Petersen

Kort om mit liv. Jobmæssigt fik jeg en uddannelse som advokatsekretær i Ribe. Efter nogle år på vestkysten flyttede vi til østkysten, og jeg fik et nyoprettet job i Sydbanks juridiske afdeling i Aabenraa og skulle opbygge en inkassoafdeling. Dette job har jeg beholdt til min pensionering i 2012. Efter 5 mdr. som pensionist blev jeg kontaktet om jeg kunne hjælpe (bl. a. vedr. Tønder Bank), og jeg arbejder nu 2 dage om ugen indtil videre. Privatlivet: blev gift med en spanioler, bosat på Mallorca, fik en skøn dreng, men da dagligdagen blev lidt for spansk efter en dansk piges syn, besluttede jeg at flytte hjem, en svær beslutning, fik en skilsmisse og gik i gang med ovennævnte. Jeg var alene flere år, men mødte en dansker denne gang :=), blev gift, og fik en skøn dreng mere og har nu 7 dejlige børnebørn der bor i området, den ældste er knap 21 og den yngste knap 1 md. Ses ofte og bliver flittig brugt til barnepige m.v. Min mand døde i 2001, hvorefter jeg flyttede fra Rødekro til Aabenraa, købte et 60’er hus i Skovridderkvarteret. Ha’ en rigtig god sommer, glæder mig til at se alle.  Lise-Lotte Lakolk

Kort tid efter, at jeg havde taget min realeksamen i Tønder, blev mine forældre skilt. Min mor, min lillesøster, Susan, og jeg flyttede til København. Min far flyttede til Ribe.                    Jeg blev altid betragtet som det ”lidt dumme barn” i familien, især fra min mors side, så da vi kom til Storstaden, sendte hun mig til en hjerne-scanning, for hun mente, at min hjerne havde taget skade efter færdselsuheldet på Rømø dæmningen! Det havde den,  - så min mor mente ikke, at jeg havde intelligens nok til at få en uddannelse, så jeg fik fabriksarbejde på Svanemøllen. Susan kunne hun ikke styre, så hende valgte hun at sende på kostskole. Det var en svær tid! Efter et par år blev jeg træt af storbyen. Jeg savnede min far og min elskede bror, Ole,  - så jeg rejste tilbage til Jylland, hvor min far var forpagter af Restaurant Skoven i Ribe. Der fik jeg job som kontorassistent - og havde også et lille ekstra job, som bartender i weekenden. Og der mødte jeg Per, - min eksmand. Vi forelskede os – vi talte om fremtiden – og jeg informerede ham om fra starten, - at hvis vi valgte at flytte sammen – på et eller andet tidspunkt, så havde jeg en datter på 13 år, Susan! Ja, for hende valgte jeg at ”adoptere”, da jeg var 21. Per blev som en far for hende. I 1970 fik vi vores skønne søn, Palle – og i 1974 fik vi vores datter, Mia. Vi arbejdede som selvstændige indenfor restaurationsbranchen / vandrerhjem i ca. 13 år. Derefter blev Per formand for SID i Ribe, og jeg fik job som receptionist på Hotel Dagmar. Per og jeg fortsatte livet sammen i 27 år. – Så  blev vi skilt. Jeg trængte også til et andet arbejde, så jeg sagde op på  Hotel Dagmar og var så heldig at blive headhuntet til et skønt job – som centermedarbejder hos Dans Røde Kors i Ribe.                                                                                 Da DRK efter 2 år lukkede – stod jeg uden arbejde, men blev så ringet op fra ”Hotel Dagmar”, hvor de spurgte, om jeg ikke havde lyst til at starte i receptionen igen. Det sagde jeg ”ja” til, på betingelse af, at jegsamtidigmåtte bruge alle mine feriedage på at tage en uddannelse som Zoneterapeut i Kolding. Det fik jeg lov til – og da jeg havde gjort den uddannelse færdig, spurgte jeg, om jeg måtte tage en uddannelse mere. ”Ja”, det måtte jeg – og tog så også  en uddannelse som Phytoterapeut (urtemediciner)  i København. Derefter flyttede jeg til Rømø, - blev ansat på ”Rømø  Golf & Wellness”, - og arbejdede der – fra det startede til det gik konkurs i 2008. Jeg arbejdede det sidste halve år som leder i Wellnessafdelingen. Jeg tænker meget alternativt og har i mange år også  arbejdet med Tarotkort. Jeg levede alene i 10 skønne år, men mødte så  min barndomsven, Knud, som jeg nu bor sammen med på Rømø.  Jeg mistede min far, mor og bror meget tidligt, så da jeg var 36, var jeg det ældste medlem i familien. Jeg har 4 vidunderlige børnebørn.

Anna Lise Lassen gift Bahnsen

Her er mit livsforløb. Efter endt skolegang arbejdede jeg 2 mdr. på Hotel Lakolk, Rømø, indtil jeg begyndte en treårig lære til kontorassistent hos Brd. Gram, Vojens. Derefter flyttede jeg til Keldsen & Co., Nørre Snede, hvor jeg arbejdede i 4 år i Eksportafdelingen. Til dans i Skærbæk lærte jeg Jens, som er tysker, at kende, og vi blev gift i 1972. Samme år fik vi en datter, Tanja og i 1974 blev Heidi født. Jeg bor i Suderlugum og har arbejdet 22 år i Zentralmarkt. Nu nyder vi livet og opholder os meget i vores sommerhus i Diernæs ved Genner Bugt. Vi glæder os over vores 6 børnebørn, 3 piger og 3 drenge.

Katja Fox født Østrup

LIVSFORLØB 1964 – 2014

1964-67 Gymnasiet i Ribe – Nysproglig linie.

Efter realskolen blev det til 3 år på gymnasiet i Ribe, hvor den nysproglige linje aktiverede min kærlighed for sprog og litteratur. Socialt set var dette min sværeste tid – jeg følte mig totalt fremmed i sociale sammenhænge og gruede for de årlige fester! Så hvad der ellers bliver besunget som det muntre studenterliv af de fleste, var for mig en pinefuld tid, hvor jeg følte mig totalt utilstrækkelig og håbløs!! Følelsen af frihed fandt jeg så til gengæld på lange ture i naturen og masser af bilkørsel, dvs. så snart jeg havde fået kørekort og rådighed over en gammel folkevogn!

1967-69 Handelshøjskolen i Aarhus – 3-sproglig korrespondent eksamen.

Primært motiveret af min fars holdning: Det er spild af tid og penge at give piger en længere uddannelse; de gifter sig jo bare i utide og opgiver dermed deres uddannelse! SPILD!! .. Hmmmm..!! Følgelig blev en 2-årig uddannelse bevilliget! Det blev til handelshøjskolen i Aarhus, hvor jeg valgte uddannelsen som 3-sproglig korrespondent (tysk, engelsk og spansk), primært bare for at komme i gang med NOGET. Udover at udvikle mine sprogfærdigheder en smule, gav denne uddannelse mig gode færdigheder i maskinskrivning (noget jeg i dag værdsætter meget). Desuden blev det her tydeligt, at jeg aldrig ville blive nogen god stenograf og sekretær! Jeg kunne slet ikke identificere mig med sekretæropgaver og et handelsfokus! Så efter disse 2 år, stillede min mor op og støttede mig i ønsket om at gå videre på universitetet. Der var så meget mere, jeg havde behov for at lære, så meget mere at udforske og lade modne i mig, før jeg kunne træffe et meningsfuldt karrierevalg.

1969-78 Universitetsuddannelse – ægteskab og moderskab – studierejser mv.

Studietiden blev en velsignelse og en berigelse på alle måder; en tid for udvikling, udforskning og aktivering af indre ressourcer og evner, jeg ikke anede var til rådighed. Og: NU var det tid til kærlighed og til en afprøvelse af drømme, idealer og holdninger, som tilhørte en anden verden end den, vi kendte fra Skærbæk. Det blev til en tid, hvor bofællesskab, alternative ideologier, hjemmestrikkede sokker i alle regnbuens farver, lange nederdele og sweatre strikket af hjemmekartet og plantefarvet garn blev det, som gav livet nyt perspektiv og et helt ukendt SUS!

        I 1970 blev jeg gift i Aarhus med Jesper, som dengang lige havde afsluttet sin seminarieuddannelse, og efter 3 år fik vi vores søn, Nicolai. At blive mor var en fryd af de helt store og megen tid gik med at lege og gå lange ture i naturen med min søn!! Og der blev indfarvet en del bleer og børnetøj i alle de mestutraditionelle farver!

 Jeg elskede engelskstudierne og opdagede, hvordan et indgående studie af sprog, litteratur og poesi kan nære og udvikle ens tanker, hjerte og sjæl. Der opstod imidlertid et behov for også at finde et personligt UDTRYK, et behov for at SKABE egne udtryk for tanker og indre oplevelser. Så dette behov for kreativ, kunstnerisk udfoldelse førte til valget af Kunsthistorie som bifag. DET passede bare som fod i hjemmestrikket hose!! Og disse to fag – engelsk og kunsthistorie – gav saft og kraft, motivation og visioner til mange beslutninger truffet i årene, der fulgte!

         I 1971 tog jeg på studietur til Uganda og opholdt mig i 6 mdr på Kampala University for at samle stof til mit speciale. Jøsses, hvilken oplevelse! Mødet mellem den unge, idealistiske og meget naive danske studerende, jeg var dengang, og den sydende atmosfære, som herskede i hovedstaden på dette tidspunkt af præsident Idi Amins lederskab, bidrog til at et par ekstra antenner blev aktiveret. På en sær og sund måde, tror jeg egentlig, så dannede min naivitet og sønderjyske tro på at ’det goer jo nok’ et energifelt omkring mig, som gjorde, at jeg selv i denne atmosfære kunne færdes sikkert og uantastet, hvor jeg end gik omkring!

         I 1978 bestod jeg de sidste eksaminer og blev Cand. Mag.! I stedet for at feste tog vi året efter af sted på en månedlang familietur gennem USA i camper van - fra Californien gennem New Mexico og Arizona mv. Her oplevede vi ikke bare den ene mere storslåede nationalpark efter den anden (Grand Canyon, Painted Dessert f.eks.), men kom også i kontakt med lokale indianergrupper. Deres kunsthåndværk og specielt deres holdning til arbejdet med keramik rørte ved noget dybt inderst inde. Disse møder inspirerede til en vigtig beslutning efter vores hjemkomst.

  

1980-90 Fagkonsulent og udforskning af LERET som kunstnerisk udtryksform

I midten af 80’erne fik jeg job på Aarhus Amt som fagkonsulent indenfor voksenundervisningen. Sideløbende hermed begyndte jeg at udforske leret som kunstnerisk udtryksform. Dette førte til købet af det lille ’frysehus’ i Ørting (syd for Odder) og starten på en karriere som selvlært keramiker med udstillinger i Skandinavien og New York. Denne fase i mit liv var livsvigtig og dybt betydningsfuld. Arbejdet med leret gav en dyb indre glæde og åbnede op for spirituelle oplevelser – og alt syntes nu at blive nøje tilrettelagt med henblik på at gøre mig klar til min egentlige bestemmelse!  

       I 1980’erne skete der mange ændringer i min families liv: Mine forældre blev skilt – min far flyttede til Sri Lanka og fandt her sit livs paradis og en mørklødet skønhed, som han senere blev gift med. Han døde på Sri Lanka i 1996. Skilsmissen tog hårdt på min mor, som flyttede fra Skærbæk og slog sig ned i Ribe for en årrække; senere flyttede hun til Viborg egnen og kom til sidst på et plejehjem på Mors – nær min søster Susanne. Min mor døde her i 2006. Min bror Asger levede i København, rodløst vandrende fra det ene ægteskab og job til det andet, ulykkelig og udhungret. Han har været den af os 3 børn, som havde det sværest ved at komme overens med livet; med sig selv og sin barndom. Han døde alene og udmarvet af de mange mislykkede forsøg på at skabe sin egen familie og finde mening i livet og blev først fundet i sin lejlighed mere end en uge efter sin død! TRIST!!  

1990-2014 Skæbnen tager over, grin og glæde tager over - ALT ændrer sig!

I 1990 blev jegskilt efter 20 års ægteskab og et vigtigt kapitel blev afsluttet. Overgangen var svær, men belønning for at TURDE gå nye og egne veje var enorm. I min søgen efter en hurtig og effektiv måde at komme over skilsmissen på, løb jeg ind en karismatisk Maori fra New Zealand .. i Aarhus! Hemi Fox, præsenterede han sig som! Han var kommet til landet bl.a. for at vise sin kulturs traditionelle helbredelsesmetoder og tilbød behandlinger i Aarhus og København. Så her fik jeg en tur gennem en meget effektiv′vaske-og vridemaskine’ plus en tur gennem tørretumbleren. I løbet af bare 2 sessioner lykkedes det at gøre mig FRI af alle fysiske og emotionelle spændinger og blive KLAR til at tage fat på en ny vigtig fase i mit liv! SÅDAN!! Fra nu af gik alting bare stærkt!

       Med i mine planer for et nyt liv var IKKE et nyt forhold eller ægteskab! Det var helt afgjort det sidste jeg havde i tankerne! Men jeg havde snakket lidt med Gud om, at jeg nu følte mig klar til at tage større opgaver på mig; og jeg ville vide HVAD formålet med mit liv kunne være! Der var en indre trang til at påtage mig initiativer, som kunne komme andre til gavn og gøre en positiv forskel i den måde vi behandler vores fantastiske jord på. ... Hmm… Jeg havde dog ikke forudset, at jeg SÅ hurtigt ville blive taget på ordet og præsenteret for den ultimative LIVSOPGAVE! ... Når jeg ser tilbage på denne tid nu, så var og ER der helt tydeligt en mening med, at Hemi og jeg blev ført sammen for at løse en fælles opgave. Opgaven har været at genskabe en naturlig/selvfølgelig ansvarlighed for hvordan vores liv ser ud, øge vores bevidsthed om de valg vi træffer, udvikle en personlig spiritualitet og aktivere evnen til at helbrede os selv! Det var stort set, hvad opgaven i al sin enkelhed gik ud på – og nøglen hertil var at finde i de gamle polynesiske traditioner.

      Efter en del modstand kom vi omsider overens med hinanden og blev gift i 1993. Vi gik hurtigt i gang med opgaverne og ved hjælp af en fælles indsats og kombinationen af hver vores talenter blev MA-URI Instituttet etableret og behandlingsformen MA-URI Healing Arts skabt. (For mere herom se www.ma-uri.org.). Siden da har vores kursusaktiviteter ført os til mange lande og udover Skandinavien er det også blevet til Polen, Litauen og Ungarn. En endeløs række af fantastisk oplevelser har fyldt og beriget vores og mange andres liv siden den første spæde start i begyndelsen af 90’erne.

       I år 2000 købte vi en naturgrund i New Zealand og fik året efter bygget et vidunderligt lille hus på grunden. Vi tilbringer nu 6 mdr. her hvert år fra sidst i oktober til begyndelsen af maj. Vores kursister kommer til NZ for deres sidste modul af uddannelsen, så vi underviser derfor i januar/februar her hvert år. Dette giver kursisterne mulighed for at afslutte deres uddannelse i den kulturelle og spirituelle sammenhæng, som MA-URI har sine rødder i. Det fungerer fantastisk fint og sidste år lykkedes det mig at få skrevet og udgivet den første bog om MA-URI spiritualitet. Så vi NYDER disse muligheder for fordybelse og kreativ udfoldelse i New Zealands vidunderlige klima og storslåede natur. Life is good, indeed! 

 

Grethe Masumba født Andersen

Hermed mit bidrag med et par ord.

50 år er jo lang tid, så det kunne blive en lang historie – men kort fortalt:   Jeg blev uddannet som laboratorietekniker og arbejdede et par år på planteavlslaboratorium.

I 1968 rejste jeg til Zambia som u-landsfrivillig i 3 år og fortsatte på lokal kontrakt – blev gift og fik 2 børn, men intet varer evigt, så efter skilsmisse i 1976 gik turen til Danmark med 2 piger.

Boede ca. 20 år i Høje Tåstrup og arbejdede ca. 30 år ved Retsmedicinsk Institut.

Gik på efterløn i 2008 og bor i Ringsted gift med Preben – 2 børn og 3 børnebørn

Glæder mig til at møde hele banden i august.

 

Elsebeth Karstoft født Lytje

Kære klassekammerater!

Så er det vist sidste udkald for et kort resume af, hvad der er sket i mit liv siden 1963, hvor jeg forlod Realskolen for at tage studentereksamen i Ribe. Jeg fortsatte derefter på Tandlægehøjskolen i Aarhus og fik i 73 job hos tandlæge Rousøe i Skærbæk. Jeg boede sammen med Niels Karstoft, som jeg havde lært at kende på Realskolen.

I 75 flyttede vi til Rømø og i 77 blev Anne født. I 79 overtog jeg klinikken og samme år fik vi Jette.

Vi syntes, det var for indviklet at bo på Rømø og byggede derfor i 80 hus i Brøns tæt på det tømrerfirma Niels havde startet sammen med sin bror Therkild. I 85 fik vi Anders og året efter giftede vi os, så jeg ikke længere var enlig mor med 3 børn!

Vi havde mange gode år i Brøns med en travl hverdag som selvstændige og 3 aktive børn med mange interesser. Anne og Jette blev studenter fra Ribe og senere henholdsvis økonom og ingeniør. Anders blev student fra Tønder og senere tømrer og bygningskonstruktør. Pigerne bor begge i Risskov og har hver 2 børn. Anders bor i Herning, og de venter deres første til oktober.

For 8 år siden flyttede vi til Frankrig. Her går vores hverdag med besøg af familie og venner, restaurering først af det hus vi bor i, dernæst et hus til udlejning og lige nu er vi i gang med at hjælpe Anders og hans kone med et hus, de købte i foråret, og som ligger i gå-afstand fra vores, så vi keder os ikke.

Børnebørnene synes, det er det bedste sted i verden og hvert andet år holder vi alle jul hernede, sidste år var vi 12 og 3 hunde!

Jeg håber, I får en hyggelig dag - er ked af, at jeg ikke kan deltage.

                                                                                                          

Birte Skrydstrup Nielsen (… født Petersen)

Livsforløb efter afsluttet realeksamen fra Skærbæk Realskole 1964. 1964 – 1965: Som ung pige i huset boede jeg ved værtsfamilien på Als. 1965 – 1968: I læretiden i Nordborg lånte jeg et værelse hos min storesøster og hendes familie tæt på Nordborg. 1968 – 1970: Da jeg var ansat i Skærbæk Sparekasse, vendte jeg hjem til mit gamle værelse hos mine forældre i Mjolden. 1970 -  I marts 1970 blev jeg gift med Kaj og vi flyttede til en lille toværelses lejlighed på 3. sal i en etageejendom i Nordborg tæt på mit arbejde. I 1971 fik vi vores første barn, Lene og 3 år senere fik hun en lillesøster, Dorte. Så blev der trængsel i den lille lejlighed. 1975 -  Kaj var nu blevet ansat på Danfoss, og vi besluttede at købe et 4 år gammelt parcelhus i Svenstrup som vi stadigvæk bor i. Det ligger kun 3 km. fra Danfoss og 8 km. fra Nordborg Sparekasse, hvor jeg var kommet på deltid. Det var en rigtig god ordning, så familien kunne fungere. I byen havde vi en børnehave, få huse fra hvor vi bor og en skole med ca. 160 elever. Skolen var dengang en forsøgsskole med moderne undervisningsmetoder med stor fokus på både det boglige og det praktiske.  1999 -   Det år købte vi sommerhus ved Vestkysten, nærmere bestemt i Laust Diges Vej 19, i Haurvig ca. 8 km. syd for Hvide Sande. Et dejligt fristed i en travl hverdag.  De først par år lejede vi det ud, men nu benyttes det kun af familie, venner og bekendte 
Familien: Lene, som nu er 43 år, er uddannet ergoterapeut og leder af Sønderborg Kommunes genoptræningscenter på Nordals. Hun bor sammen med Ib og de har to børn, Tobias på 12 år på vej til 7. klasse og Emilie på 15 år. Emilie er på Skibelund gymnastikefterskole og begynder efter sommerferien på gymnasiet i Sønderborg. Dorte, som bliver 40 år her i juni, er uddannet bygningsingeniør. Hun bor sammen med Stephan og deres to børn, Maya på 6 år og Line på 9 år. For tiden bor de i Stavanger i Norge, hvor hun er ansat i et rådgivende ingeniørfirma og projektleder på renovering af hotelplatforme i olieindustrien.
Ferier: Vi er mest til ”kør selv ferier” og specielt Frankrig, Italien og Østrig, men vi har besøgt de fleste europæiske lande. Flere ferier har også været til det græske øhav. Sammen med et vennepar har vi været på ”kør selv ferier” på USA’s vestkyst San Francisco, Los Angeles og dybt ind i Arizona og Utah. Vi har også besøgt USA’s østkyst i - og omkring New York, Niagara Falls, Toronto, Washington, m.v. I 2009 kørte vi i 3 uger rundt på det skønne New Zealand sammen med vore venner.
Uddannelse, erhverv m.v. 1964: Efter sommerferien 1964 var jeg ung pige i huset i 1 år hos en familie på Als. 1965 – 1968: I den periode var jeg elev i Nordborg Sparekasse og blev udlært som sparekasseassistent. 1968 – 1970: Efter at jeg var udlært, blev jeg ansat som sparekasseassistent i det der dengang hed Skærbæk Sparekasse i den gamle bygning på hjørnet overfor Skærbæk Apotek.1970 – 2009: Da Kaj var startet på ingeniørskolen i Sønderborg i marts 1970, og vi var blevet gift, fik jeg igen job i Nordborg Sparekasse. Det har været en spændende tid i et dansk pengeinstitut under stadig forvandling med en masse ny spændende teknologi, fusioner, usikkerhed og fyringer. Men heldigvis ramte det ikke mig. I alle årene var jeg i tæt kontakt med en hel masse kunder, og det kunne jeg godt lide. I alle årene har jeg arbejdet på deltid og fortsatte i forskellige funktioner, i det der nu hedder SYDBANK, indtil jeg som 62 årig valgte at gå på efterløn i 2009. Det er en stor frihed, og jeg nyder der meget.         

Anne- Kirstens livsforløb:

Efter et år i huset kom jeg på sygeplejehøjskole på Ubberup ved Kalundborg. Her mødte jeg Birger, min ægtefælle gennem nu 45 år. 1.januar 1966 startede jeg min sygeplejeuddannelse på Sønderborg Sygeplejeskole. 27. november 1966 fødte jeg vores søn Klaus. Han boede hos mine forældre indtil vi blev gift maj 1969. Jeg blev færdig som sygeplejerske marts 1969. Vi flyttede til Kalundborg, hvor Birger havde et hus i forvejen. Jeg blev ansat på Kalundborg sygehus, hvor jeg var på forskellige afdelinger. 7. januar 1971 fødte jeg vores andet barn Peter. De sidste år af mit arbejdsliv var jeg ansat på skadestuen, hvor der også var modtagelse og ambulatorium. I september 1995 kom jeg ud for en arbejdsskade, hvor jeg pådrog mig en discusprolaps. Jeg blev opereret, men efterfølgende blev jeg tilkendt førtidspension i december 1996. Klaus gjorde os til farforældre i 1993 til en dejlig pige som hedder Freja. Peter har tre børn, August på 12 år, Elvira på 8 år og Regitze på 5 år. Birger og jeg har sejlet i vores fritid. Vi havde en sejlbåd i 15 år, men måtte afhænde den pga manglende kræfter. Derefter købte vi en campingvogn, som vi er meget glade for. I år prøver vi for første gang at være fastliggere. Indtil nu har det været fantastisk at møde så mange dejlige og hjælpsomme mennesker. Jeg glæder mig til at se mine klassekammerater igen - , mon vi kan kende hinanden?Venlig 

Kaj Nielsen

Livsforløb efter afsluttet realeksamen fra Skærbæk Realskole 1964. Familie: 1964 – 1970: Mens jeg var i lære og under militærtjenesten, havde jeg mit gamle værelse hos mine forældre i Skærbæk. 1970: I marts 1970 blev jeg gift med Birte og vi flyttede til en lille toværelses lejlighed i Nordborg, da jeg startede på ingeniørstudiet i Sønderborg. Det var for øvrigt en betingelse, at vi var gift, for at vi kunne leje lejligheden… … resten af denne blok, kan du læse under Birte Skrydstrup Nielsen.
Uddannelse, erhverv m.v. 1964 – 1969: Efter sommerferien 1964 kom jeg i lære som elektriker ved Martin Petersen i Nissumsgade i Skærbæk. Den gang var læretiden 4½ år, så i foråret 1969 stod jeg med et svendebrev i hånden. 1969 – 1970: Umiddelbart efter læretiden blev jeg indkaldt til Flyvestation Skrydstrup til 12 måneders værnepligtig. Efter 3 måneders rekrut fik jeg 9 måneder ved militærpolitiet. En loppetjans med døgnvagt og masser af fritid til at tjene ekstra penge som elektrikersvend ved Martin Petersen i Skærbæk. 1970 – 1974: Militæret gav mig lidt ekstra frihed de sidste par måneder, så jeg i marts 1970 kunne begynde ingeniørstudiet på Sønderborg Teknikum – det hedder i dag Syddansk Universitet. Efter 4 super gode studieår med en hel masse snørklet matematik og fysik dimitterede jeg i april 1974 som Elektroingeniør (svagstrøm) – i dag mest kendt som elektronikingeniør.
1974 – 2015: Arbejdsgiver - Danfoss. 1. juni 1974 blev jeg ansat ved Danfoss i Nordborg som komponentingeniør i en teknologigruppe i forskningsafdelingen. Mit speciale blev halvlederteknologi – det er en fællesbetegnelse for de ædlere elektronik-komponenter og processer (transistorer, computere, power switch etc.), som gennem årene har gjort det muligt med alt det elektroniske isenkram, vi alle omgiver os med, og som vi i dag tager for givet. 1979: Det år blev jeg personaleleder for teknologigruppen, som bestod af 7 ingeniører. I alle efterfølgende jobs, jeg har haft på Danfoss, har det været som personaleleder for en større gruppe ingeniører (… nogen kalder os nørderJ) . Op gennem 80’erne udviklede afdelingen sig til en koncern udviklingsfunktion for elektroniske forsøgsprodukter med brug af de nyeste teknologier – nu med 20-25 medarbejdere. Blandt meget andet havde jeg en afdeling, som designede integrerede kredse (ASIC) – elektroniske chips med flere hundrede tusinde transistorer på en silicium chip på ca. 5x5 mm. I perioden 1974 til 1992 rejste jeg meget rundt til de store komponentproducenter i de europæiske lande, men også adskillige gange til amerikanske producenter i Silicon Valley syd for San Francisco, - ved Los Angeles, - omkring Boston og i Arizona. Også Japan var på rejseprogrammet i de år. 1992: Det år samlede Danfoss en række funktioner i en ny ”Elektronikfabrik” til at servicerer vore forskellige forretningsenheder, og jeg blev chef for fabrikkens udviklingsafdeling (R&D) de næste 13 år. Vi voksede hurtigt til mellem 40-45 ingeniører, heraf 10 i en softwareafdeling i Herlev. I den periode udviklede vi en lang række førstegenerationsprodukter, som efterfølgende har dannet basis for flere af Danfoss’ nuværende elektronikprodukter. I 2000 blev elektronikproduktionen solgt fra, men R&D afdelingen, som jeg var chef for, forblev som en strategisk udviklingsafdeling i Danfoss koncernen frem til 2005, hvor en decentraliseringsproces blæste hen over firmaet. 2005: Efter 1 år som projektchef for et globalt koncern projekt vedrørende implementering af EU miljø direktiver, blev jeg i slutningen af 2005 chef for en ny afdeling, og det er jeg endnu. Director of Approvals– sådan kaldes mit job på godt ”nudansk”. Afdelingen, Danfoss Global Approvals, har 12 seniorkonsulenter med kontorer i Nordborg, Beijing (Kina) og Flensborg. Danfoss har ca. 23.000 medarbejder og omsatte i 2013 for ca. 33 Mia. kr.. I Danmark er vi ca. 5.400 medarbejdere. Når en producent som Danfoss sælger produkter i forskellige lande globalt, er der en lang række internationale – og nationale lovkrav, der skal sikre, at produktet ikke er farligt i brug, - ikke skader miljøet, og at det er energieffektivt. For at vi lovligt kan sælge vore produkter skal de testes, dokumenteres og certificeres hos nogle myndigheder i de lande, hvor produktet skal sælges. Samtidig skal myndighederne gennemføre inspektioner og godkende vore fabrikker overalt på kloden flere gange årligt. Produkt-certificering kræves typisk i bl.a. EU, USA, Canada, Kina, Rusland, Ukraine, Korea, Japan, Brasilien, Saudi Arabien og mange flere.Det holder vi styr på for alle forretningsområder og vore mange udviklingsafdelinger og fabrikker rundt om i verden. Derfor rejser mine medarbejdere, og i lidt mindre grad jeg, rundt i verden konstant.Da jeg har kinesiske medarbejder, er jeg typisk i Kina 2-3 gange om året, hvor vi besøger Danfoss selskaber og certificeringsmyndigheder i Beijing, Shanghai, Hangzhou, Haiyan m.v. I december 2013 var jeg og et par af mine medarbejdere 10 dage i Chennai i det sydlige ”fattige” Indien, hvor Danfoss har flere afdelinger, og hvor vi for øjeblikket bygger et nyt stort samlet fabrikskompleks. 2015: Januar 2015 – den måned hvor jeg fylder 67 år – fratræder jeg min stilling for at gå på pension

Status Erik Scholzes livsforløb:

65-69:                 I lære som automekaniker

69-70:                 Soldat

70-75:                 Automekaniker i Hvidovre

75:                       Bliver gift og flytter til Sølsted

75-80:                 Automekaniker i Tønder

80-82:                 Fabrik staldinventar Sølsted

82-98:                 Gasmekaniker Naturgas Syd (Dong)

98:                       Fa. Hartmann i Tønder

07:                       Efterløn

Venli

isbe    Lisbeth Winter    

1963 Forlod Skærbæk Realskole for at tage Realeksamen/10. klasse fra Tønder Statsskole. Ville gerne have været direkte i gymnasiet. Blev opfordret til at tage 10. klasse først.      1964 Tog Realeksamen/10. klasse, og kom desværre derefter ikke i gymnasiet. 

1964-1965         I huset hos rektor på Sønderborg Statsskole. 

1965                 Om sommeren arbejdet på Restaurant Søstjernen i  højsæsonen på Rømø.  

1965-1966        På vinterhøjskole på Rødding Højskole, meget spændende,  og en tid jeg holdt meget af. 

1966-1972       Alle sommerferier arbejdet i min fars butik på Rømø, spændende og ”sorgløs” ungdomstid. 

1966-1967       Arbejdet i Illums Bolighus, København, som juleassistance.

1967-1968      1-årigt Sproglig Handelseksamen i Sønderborg. 

1968 -1970    2-årig Højere Handelseksamen/Handelsgymnasiet fra Sønderborg Handelsskole.

1970-1972    3-sproglig Korrespondenteksamen fra Sønderborg Handelsskole, i dag Syddansk Universitet. 

1972-1976    Job hos Danfoss A/S i Nordborg, marketing, spændende samarbejde med datterselskaber i Europa, europæiske store  kongresser og udstillingsbus, der kørte rundt i Europa.      

1974            Flyttede sammen med faderen til mine kommende børn, købte hus sammen i Lebøl, 12 km. uden for Sønderborg.

1976           Fødte en pragtfuld knægt, Thomas, som måtte opereres efter ca. 6 uger for mavemundsforsnævring. Operationen  lykkedes. På grund af graviditet afskediget, da     faderen havde fået arbejde i København. Sådan gjorde man  dengang.   

1976          Flyttede fra Lebøl på Als til Vedbæk med mand, barn, hund  og haveredskaber. 

1977-         Fra januar fået job på daværende Danmarks  Tekniske Højskole, nu Danmarks Tekniske Universitet på Institut for Akustik, senere Institut for Akustisk                        Teknologi, først som vikar, efter ca. 1 år, tror jeg nok,  fastansat som administrativ medarbejder.                         

1979        Fødte min pragtfulde datter, Majken, som desværre blev født med en hjertefejl og måtte opereres ni mdr. senere som  seneste udkald. Blev straks bedre, opereret igen, da hun gik  i 1. klasse og var fuldt levedygtig derefter. Resultat: et langt ar, men hun blev udstyret med masser af livsvilje og ukuelighed.                                           

1981         Min far døde. 

1983        Flyttede sammen med børnene fra farmand, hverdagen mere tålelig, samarbejdet ligeså.  

1986     Flyttede alle tilbage til farmand, var måske en dårlig ide, men  børnene var glade.   

1990     Farmand nyt arbejde i Jylland, pendlede frem og tilbage i weekenden. 

1989-2006   Tillidsrepræsentant på DTH/DTU for Erhvervssprogligt  Forbund/ Forbundet for Kommunikation og Sprog.

1991             Farmand forlod familien.

1999            Begge børn færdige med gymnasiet, måtte forlade hus i  Vedbæk og fik lejlighed i Nærum.  

2003             Min mor døde.          

2001           Den tidligere institut indlemmet i et storinstitut, Ørsted-DTU,  nu som sektion. 

2004            Mistede min pragtfulde datter, Majken, i en paraglidingulykke i Peru.  

2005            Måtte søge sygeorlov grundet stress og var væk fra arbejde i  seks mdr. Blev ved tilbagevenden til arbejdet overflyttet til  anden sektion, Automation and Control (autonome robotter).

2014             Fortsat i arbejde på DTU Elektro (nyt institutnavn) Automation and Control, som administrativ/faggruppekoordinator.

                      Glæder mig enormt til at gense jer alle. 

                      Mange hilsner til jer alle i komiteen og på gensyn.

                         

Signe Degn Dahl

Mit arbejds- og private liv har formet sig på følgende måde: 1964-1973 Advokatsekretær : Adv. Svend Oksen, Skærbæk. Advfa. Mortensen & Magnussen, Esbjerg. Advfa. Hjerrild & Bisgaard, Ribe. 1973-1974 Danske Bank, Skærbæk. 1974-1981 privat firma, smede- og maskinforretning  Gørding, + importfirma Rødekro. 1981-2007 Ribe Amt, amtsgården i Ribe, hovedkasserer  (ved amtets hovedkasse) finansafdelingen. 2007-2012 Esbjerg Kommune, finansafdelingen, ansat som specialist. Juli 2012  Valgte at stoppe med arbejdet, det var en stor beslutning , dejligt det første halve år, men man bliver jo færdig med at rydde op i skuffer og skabe på et tidspunktJ. Så jeg må indrømme, at jeg savnede mit arbejde. Svært at geare ned. Men så startede jeg på en gammel  hobby, at male, så jeg maler på livet løs, har taget forskellige kurser i akrylmaleri, mest på nettet, men også live-kursus. Så er der jo hus og have, børn og øvrig familie og 1000 andre ting, så man forstår jo slet ikke, at man har haft tid til at gå på arbejdeJ Jeg har tre dejlige sønner, som altid er der for deres mor. Alex 47 år, smed/CNC-operatør, Haarup Maskinfabrik. Michael 46 år, eksportchauffør (dk + eu). John 39 år, speditør/vognmandsansvarlig,  DSV Horsens. I 1994 døde Ove, min mand og børnenes far/adoptivfar desværre  som 50 årig. Jeg blev så i 2008 gift med Leif og vi bor i et dejligt hus i Esbjerg, nabo til dyreparken og skov til 3 sider, det er næsten som at bo på landet , og alligevel  kort til by og butikker.