Sønderjyllands indlemmelse i Preussen i 1867 medførte også en modernisering af den sønderjyske kommunalforvaltning. Med landkommuneordningen af 22. september 1867 blev der for første gang i den sønderjyske historie skabt et ensartet kommunalvæsen for hele regionen. Den besluttende myndighed var kommuneforsamlingen, hvor alle selvstændige (mandlige) beboere med egen husstand og eget hus havde adgang.
I nogle af de større kommuner valgtes et kommuneråd, og dette sidste system blev obligatorisk med den reviderede landkommuneordning fra 1892. Treklassevalgretten sikrede imidlertid den mest velhavende befolkningsdels dominans. Kommuneforsamlingen hhv. kommunerådet valgte en kommuneforstander, som ordnede det daglige administrative arbejde i kommunen (bl.a. skatte- og finanssager) og samtidigt var statsmagtens repræsentant, idet han forestod meldevæsenet og fungerede som lokal politimester under herredsfogdens, senere amtsforstanderens ledelse.
Nogle kommunale opgaver blev varetaget af kommuneforbund. Det gjaldt først og fremmest fattig- og skolevæsenet, hvor man i de fleste tilfælde bibeholdt sogneinddelingen fra den gamle slesvigske forvaltning. Vejvæsenet, brandslukningsvæsenet og andre opgaver blev i mange tilfælde ligeledes varetaget af et kommuneforbund. Godserne udgjorde deres egne kommuner, godsdistrikterne, hvor godsejeren eller godsinspektøren var kommuneforstander. Sager herfra skal findes i godsarkiverne. Drengsted landkommune blev i 1920 en del af Døstrup sognekommune i Tønder amt.
Kilde: Rigsarkivet i Danmark