Indledning

For efterhånden lang tid siden blev jeg ringet op af Kurt Jensen, søn af Søren Jensen, Drengstedvej 41, som havde hørt om hjemmesiden af Jens Petersen Bech, da han vidste, at et familiemedlem havde en mappe med familieoplysninger, som kunne være ganske interessant at få sat på.

Mappen var i øvrigt år forinden tilfældig fundet i en affaldscontainer i Roskilde af et familiemedlem, som da var soldat i området. Virker helt vanvittigt, men ind imellem overgår det også fantasien. Han lovede at skaffe den. Det ringede han om for ca. en uge siden - omkring den 10-10-2017, hvor jeg lige holdt lidt fri på Kreta. Det skal jo til, selvom det kniber med tiden. Man er jo ikke pensionist for ingenting og så lige det, at manden med leen kommer jo tættere og tættere på.

Men nok om det. Jeg fik en aftale og tog lige en smuttur til Kolding, hvor Kurt bor, her den 19. Kolding ligger jo tæt på Viborg - kun 130 km imellem og kun for danskere, er det en afstand. Nåh, jeg kom derned og fik lidt af et chok, da jeg vel kun forventede et par sider eller lidt mere. Havde både computer og scanner med. Men mappen var mega tyk - op mod i hvert fald 3 cm og så ved man umiddelbart, hvor mange sider der kan være tale om. Men det tog Kurt helt roligt. Han havde jo også have haft mappen liggende vel ret så længe. Så han kunne se min  fortvivlelse og tilbød ganske simpelt: "Den tager du bare med dig og la' det tage den tid, der skal til". Rigtig flot og noget af en lettelse. Jeg var i øvrigt snot forkølet og var ikke helt kommet over indflyvningen til Billund 4 dage før, da det ene øre stadig var helt lukket og det andet virkede heller ikke for godt. 

Maren og Jens Jepsen JensenDet er ganske imponerende materiale jeg har fået. Jeg husker ikke Michael og Sørens forældre Maren og Jens Jensen (fotoet tv) og var slet ikke klar over denne historie, hvor han havde været hjemmefra i næsten 5 år som preussisk soldat fra 1914-1919. Han blev nok heldigvis forholdsvis hurtigt taget til fange af franskmændene og sendt på tvangsarbejde ved landbruget, svarende til, hvad russiske tilfangetagne soldater blev udsat for i Sønderjyllland. Der manglede jo arbejdskraft på landet, for mænd og voksne drenge jo var blevet indkaldt og tvunget til at hjælpe hinanden med at  slå franskmænd ihjel.

Det var jo også inden Ipad og lignende var opfundet, og derfor havde dem, der ville bestemme og ikke kunne holde ud at kede sig lidt,  jo ikke andet at tage sig til end gå i krig og gøre alt elendigt for andre - dog på kilometers afstand fra front med fest og festivitas, god mad, flotte sanitære forhold og gemakker (ofte i et særtog - så tæt på fronten man nu turde). Jo -  fint nok for sådan en flok elendige idioter, som vi her i landet blandt konger og adel skam har haft så rigeligt af. 

Men egentligt vil jeg bare sige, at jeg har scannet og scannet i timevis de 156 sider, som mappen indeholdt, og formateret til denne pdf-fil og lagt ind som foreløbig læsestof. Er for stor og skal nødvendigvis deles op i mindre mere læsevenlige bidder. Senere vil der også komme flere fotos. 

Jeg ved ikke, hvem der har bestilt og betalt for "bogen". "Fremstillingen" er meget professionel og må have kostet. Ufatteligt flot arbejde taget i betragtning af, at det også har ligget år tilbage. Kan på omslaget set, at Poul Andersen, Pædagogisk Central Greve, har forestået bearbejdningen.

 

Det meste af indholdet vedr. korrespondance i form af breve og kort fra Jens Jensen til hustruen Maren – meget kærligt fra dag et og til slut med hver gang også en varm hilsen til "lille dreng", som var Michael, samt hjemkomsten - alt krydret med lidt slem historie fra fronten.

Jo og så er der også tilsat enkelte ægte familiebilleder. De andre billeder er købte fotokort, som Poul Andersen angiveligt har sat ind de forskellige steder for at visualisere egnen.

Alt meget interessant, men desværre omfatter det ikke hustruen Marens breve til ham. Enkelte andres breve er dog også kommet imellem, men fint nok - da alt hører sammen.

Familien havde landbrug i Vinum under krigen, men i 1920 købte de ejendommen Drengstedvej 35. Derfor er historien sat ind under "Byhistorie" for nemmere adgang - for de boede i byen i ret så mange år.

Jens Jepsen Jensen var søn af gårdmand i Vinum Søren Jensen og hustru Nicoline Kjær. Han var 3. ældste barn ud af en børneflok på 8 børn.
Han broder Jeppe Jensen (1889-1951) var gårdmand i Drengsted og købte ejendommen Drengstedvej 35. Se mere om ejendommen og sønnen Michael Jensen HER!

Et familiefoto fra o. 1900 ses nedenfor. Her ser man Gårdmand Søren Jensen og hustru Nicoline f. Kjær med deres 8 børn.
Mellem forældrene ses den yngste søn Peder Brodersen Jensen, f. 1891. Yderst tv. sønnen Anders Sørensen Jensen,  f. 1887.
Yderst th. Jeppe Jensen, f. 1889. 
Bagest fra venstre formentlig den ældste datter Anna Cathrine Jensen, f. 1878, dernæst Jens Jepsen Jensen, f. 1885 og yderst den næstældste datter Anne Marie Jensen, f. 1882. Den ældste datter blev i 1903 gift med postbud Hans Christensen Jensen fra Wiesby.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kirkebøger

Nedenfor ses uddrag af kirkebogen for Døstrup sogn hvoraf fødsel og dåb for Jens Jepsen Jensen og hans søskende fremgår.

Anne Marie Jensen, f. 2-2-1883 i Vinum, døbt i Døstrup kirke.

jensen anne marie 1883 ny

 

 

 

Jens Jepsen Jensen, f. 20-2-1885 i Vinum, døbt i Døstrup kirke.
jensen jens jepsen daab 1885

 

 

 

 

 

Anders Sørensen Jensen, f.  21-4-1887 i Vinum, døbt i Døstrup kirke.
jense anders sørensen 1887

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeppe Jensen, f. 28-12-1889 i Vinum, døbt i Døstrup kirke.
jensen jeppe 1889

 

 

 

 

 

 

 

Tvillinger Bothilde og Juliane Augusta Jensen, f.  8-2-1890 i Vinum, døbt i Døstrup kirke.
tvillinger bothilde og juliane augusta 1891

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Første Verdenskrig

(Stor fil - kan være nødvendigt at refreshe med F5 de første gange for at åbne filen)

You don't have a pdf plugin, but you can download the pdf file.

 

Org. breve

Breve 1916-22

 

 

 

 

 

Om Ejnar Jensen

 

I omh. mappe var der en hvid konvolut mærket Ejnar Jensen med postkort vist forneden. Forhåbentlig kommer der forklaringer til kortene hen ad vejen.