Indledning


Her den 5. okt. 2020 var jeg et smut forbi Martin Bech, købmandssønnen fra Drengsted, i Varde, hvor han har boet hele sit voksenliv og er nu 78 år, for lige at få lidt mere at vide om familien. 

Et ganske interessant møde, da jeg ikke har været sammen med ham siden 1963 - så regn lige på det. Han har ingen computer og har aldrig haft det. Han undrede sig lidt over interessen for hans familie, men forklaret - så var der ingen problemer. Han havde en slægtsmappe, som hans far havde sørget for og den lånte jeg med hjem samt flere fotos af de unge i Drengsted. 

Der findes bl.a. dette postkort af købmandsforretningen i Drengsted, fra måske omkring 1900-tallet, hvorefter indehaver er angivet som "M Gandery", men så slutter det også her, som er 05-11-2020. Martin havde aldrig hørt om navnet.

Men så helt tilfældigt - den 30.12.23 blev fundet lidt flere oplysninger i eget arkiv  - se fanen Ganderup. 

 

Ganderup

Frustreret over ikke i lang tid at kunne finde oplysninger om navnet "Gandery" gik til sidst ud over mit "ARKIV", som er voldsomt stort - ca. 45 GB - over flere dage. Det endte med det første spor fundet under gennemgang af " Navneregister over grundejere i Drengsted efter 1864 til 1920", på side 15. (Klippet nedenfor). Navneregistret var allerede slået op under fanen "Byhistorier".

Navnet tydet til: Ganderup, Ana Mathilde, født Madsen, ehefrau/kone i Drengsted.

Herefter var det så bare - ja bare, at gennemsøge folketællinger med start 1921 i nærliggende byer. Og heldet var der, da familien Ganderup fremgik af FT i Mjolden jf. nedenfor. Det fremgår af FT, at Ane Mathilde Ganderup, f. Madsen, 14.01.1869 i Sølsted, var gift med Mads Ganderup, f. 07.10.1878 i Hoirup

images/krogen3/ganderup/ganderup-ft-1921.jpg

Og videre, at der skam også ses en 9 årige pige - Agnete Ganderup, f. Berndt 08.08.1912 i Gasse. Hun er anført som datter og utvivlsomt adopteret. 

Ved søgning i kirkebogen for Skærbæk kirke blev Agnetes dåb fundet, jf. klippet nedenfor.

Denne søgning viser videre at Agnete Warmings mor var tjenestepige Helene Berndt i Østergasse, og vidne til dåben var bl.a. fru Ana Warming, som ender med at blive hendes mor. Utvivlsomt aftalt adoption før fødslen, idet barnet Agnete allerede ved dåb har fået et nyt efternavn Warming mod hendes mors efternavn Berndt.

Herefter gik så jagten på flere oplysninger, men lige meget hvilket register jeg søgte på, endte det forgæves. Der findes flere med efternavnet "Ganderup" - formentlig noget familie i et omfang.

Petersen

Hvornår Ganderup afhændede købmandsbutikken vides ikke, men det må være sket før 1921, fordi familien ikke fremgår af folketælling (FT)  1921 for Drengsted, men derimod af FT 1921 for Mjolden (ca. en afstand af 9 km). Men butikken blev formentligt ikke afhændet direkte til Carl Jørgen Marius Petersen, f. 03-09-1880 i Abild, der blev gift d. 14-05-1904 med Caroline Eriksen, f. 23-20-1877 i Nr. Sejerslev, for denne familie fremgår heller ikke af samme FT for Drengsted. Så der må have været et mellemled, som ikke umiddelbart kan udledes.

Men lykken stod ikke det unge ægtepar bi, for Carl Jørgen Marius Petersen døde pludseligt i en alder af kun 24 år d. 26-02-1905, og efterlod sig også datteren Engeline, som blev født året før - den 03-07-1904.

Forretningen blev formentlig omkring 1908 overdraget til købmand Martin Christian Beck, da han afhændede sin ejendom i Lovrup.

images/ganderup-mormor-caroline.jpgSå det må formodes, at enken Caroline Petersen, f. Eriksen, har drevet forretningen frem til overdragelsen - måske godt hjulpet af landsbyens kommuneforstander - min morfar Andreas Niels Theodor Nørregaard, som hun indgik sit 2. ægteskab med ham d. 08-03-1904.
(Se mere om Drengstedvej 9).

 

 

Beck

 

Har en lidt løs fortælling om, at Martin Christian Beck, gift med Kirstine Marie Jensen, f. 22-09-1862 i Tarp/Billum sg., d. 29-03-1906 i Lovrup, overtog en mindre ejendom i Lovrup, som de solgte i 1908, og købte herefter købmandsforretningen i Drengsted, som de drev frem til 1928, hvor sønnen Hans Jensen Bech, f. 13-10-1897 i Lovrup, tog over.

images/krogen3/beck/06-gravsten.jpgSønnen Hans Jensen Bech blev gift d. 9. juni 1935 i Løgumkloster kirke med Marie Christine Bech, f. Sørensen. De fik sammen sønnen Martin Christian Bech, som blev konfirmeret 1957 i Døstrup kirke, og som har boet i Varde gennem mange år.

Hans Jensen Bech døde pludselig d. 27.05.1953, mens sønnen Martin Christian Bech i skole. De kunne høre en ambulance køre forbi skolen med fuld udrykning og videre ned i byen og tilbage et stykke tid efter på samme måde. Timen blev afbrudt for at give eleverne oplevelsen af en ambulance med fuld udrykning. Måske var det mere fordi, at lærer Andersen selv var særdeles nysgerrig. 

Var forbi Martin i Varde 07-06-2017 for at få mere at vide om hans familie. Han var tydeligt fortsat præget af denne oplevelse, idet han kom med bemærkning: "Tænk det var min far de hentede og det vidste han ikke" men pjattede bare videre med de andre. Han fik han først at vide, da han kom hjem igen fra skole.

 Læs mere om Drengstedvej 9 og købmandsforretningen.